Jeremias Bog 15

¹Da sagde Herren til mig: “Selv hvis Moses og Samuel stod foran Mig, ville Mit hjerte ikke være vendt mod dette folk. Send dem væk fra Min nærhed og lad dem drage bort!

²Og når de spørger dig: ‘Hvor skal vi gå hen?’ skal du sige til dem: ‘Dette siger Herren: “De, der er bestemt til døden, til døden; de til sværdet, til sværdet; de til hungersnød, til hungersnød; de til fangenskab, til fangenskab.”’

³“Jeg vil udpege over dem fire slags ulykker,” erklærer Herren: “sværdet til at slå ihjel, hundene til at trække bort, og himlens fugle og de vilde dyr til at fortære og ødelægge.

⁴Jeg vil gøre dem til en rædsel for alle jordens riger på grund af Manasse, Ezekias' søn, Judas konge, for hvad han gjorde i Jerusalem.

⁵“Hvem vil have medlidenhed med dig, Jerusalem? Hvem vil sørge over dig? Hvem vil vende sig bort for at spørge til din velfærd?

⁶Du har forladt Mig,” erklærer Herren. “Du bliver ved med at falde fra. Så Jeg vil række Min hånd ud imod dig og ødelægge dig; Jeg er træt af at holde tilbage.

⁷Jeg vil sigte dem med en sigte ved landets porte; Jeg vil berøve dem deres børn og ødelægge Mit folk, for de har ikke omvendt sig fra deres veje.

⁸Jeg vil gøre deres enker mere talrige end havets sand. Ved middagstid vil Jeg bringe en ødelægger mod moderen til en ung mand; pludselig vil Jeg bringe over dem angst og rædsel.

⁹Moderen til syv vil blive svag og udånde. Hendes sol vil gå ned, mens det stadig er dag; hun vil blive vanæret og ydmyget. Jeg vil give deres overlevende til sværdet foran deres fjender,” erklærer Herren.

¹⁰Ve mig, min mor, at du har født mig, en mand af strid og kiv for hele landet! Jeg har hverken lånt eller lånt ud, alligevel forbander alle mig.

¹¹Herren sagde, “Jeg vil bestemt befri dig for et godt formål; Jeg vil få dine fjender til at bede dig i tider med katastrofe og nød.

¹²“Kan nogen bryde jern, jern fra nord, eller bronze?

¹³Jeg vil give din rigdom og dine skatte som bytte, uden omkostninger, på grund af alle dine synder i hele dine grænser.

¹⁴Jeg vil få dine fjender til at bære dine ejendele ind i et land, du ikke kender, for en ild er blevet antændt i Min vrede, og den vil brænde mod dig.”

¹⁵Du ved, Herre; husk mig og læg mærke til mig. Hævne mig på mine forfølgere. Tag mig ikke bort, i betragtning af Din tålmodighed; overvej hvordan jeg lider skam for Din skyld.

¹⁶Dine ord blev fundet, og jeg spiste dem; de var min glæde og mit hjertes fryd, for jeg bærer Dit navn, Herre Gud Hærskarers.

¹⁷Jeg sad ikke i selskab med festende og fejrede. Fordi Din hånd var over mig, sad jeg alene, for Du fyldte mig med harme.

¹⁸Hvorfor er min smerte uendelig og mit sår uhelbredeligt, nægtende at blive helbredt? Vil Du være for mig som en bedragerisk bæk, med vand der er upålidelige?

¹⁹Derfor siger Herren: “Hvis du vender tilbage, vil Jeg genoprette dig, så du kan stå foran Mig; hvis du udskiller det dyrebare fra det værdiløse, vil du være Min talsmand. Lad dem vende sig til dig, men du må ikke vende dig til dem.

²⁰Jeg vil gøre dig til dette folk en befæstet væg af bronze; de vil kæmpe mod dig, men vil ikke sejre, for Jeg er med dig for at frelse og befri dig,” erklærer Herren.

²¹“Jeg vil befri dig fra de ondes hænder og frigøre dig fra de voldeliges greb.”