Jeremias Bog 17

¹Judas synd er indgraveret med et jernværktøj, indgraveret med en flintespids på deres hjertes tavler og på deres alteres horn.

²Som deres børn husker, sådan husker de deres altre og Ashera-pæle ved de frodige træer og på de høje bakker.

³Mit bjerg på landet, din rigdom og alle dine skatte vil jeg overgive som bytte, sammen med dine høje steder, på grund af synd i hele dit område.

⁴Gennem dine egne handlinger skal du opgive den arv, jeg gav dig; jeg vil få dig til at tjene dine modstandere i et land, du ikke kender, for du har antændt en vrede i mig, som vil brænde evigt.

⁵Dette siger Herren: “Forbandet er den, der stoler på mennesket, som stoler på blot kød, og hvis hjerte vender sig bort fra Herren.

⁶En sådan person vil være som en busk i ørkenen og vil ikke opfatte velstand, når den kommer. De vil bebo de tørre steder i ødemarken, i et saltland ubeboet.

⁷Velsignet er den, der stoler på Herren, hvis tillid er til Ham.

⁸De vil være som et træ plantet ved vandene, der strækker sine rødder ved bækken. Det frygter ikke, når varmen kommer; dets blade forbliver grønne. Det har ingen bekymringer i et tørkeår og ophører aldrig med at bære frugt.

⁹Hjertet er bedragerisk frem for alt og desperat sygt; hvem kan forstå det?

¹⁰Jeg, Herren, ransager hjertet og undersøger sindet, for at belønne hver person efter deres veje, efter resultaterne af deres gerninger.

¹¹Som en agerhøne, der udruger æg, den ikke har lagt, sådan er den, der samler rigdom uretfærdigt; midt i livet vil det forlade dem, og til sidst vil de blive afsløret som tåber.

¹²En herlig trone, etableret fra begyndelsen, er hvor vores helligdom befinder sig.

¹³Herre, du er Israels håb; alle, der forlader dig, vil blive gjort til skamme. De, der vender sig bort på jorden, vil blive indskrevet i støvet, for de har forladt Herren, kilden til levende vand.

¹⁴Helbred mig, Herre, og jeg skal blive helbredt; frels mig, og jeg skal blive frelst, for du er min lovsang.

¹⁵De bliver ved med at sige til mig, “Hvor er Herrens ord? Lad det komme nu!”

¹⁶Jeg har ikke hastet væk fra at være din hyrde; du ved, jeg har ikke ønsket katastrofens dag. Hvad jeg har talt, har været foran dig.

¹⁷Vær ikke en rædsel for mig; du er min tilflugt i trængselstider.

¹⁸Lad mine forfølgere blive gjort til skamme, men lad mig ikke blive gjort til skamme; lad dem blive forfærdede, men lad mig ikke blive forfærdet. Bring over dem ulykkens dag; knus dem med dobbelt ødelæggelse.

¹⁹Dette sagde Herren til mig: “Gå og stå ved Folkets Port, gennem hvilken Judas konger går ind og ud, og også ved alle de andre porte i Jerusalem.

²⁰Sig til dem, ‘Hør Herrens ord, I Judas konger og hele Juda og alle Jerusalems indbyggere, som går ind gennem disse porte.

²¹Dette siger Herren: Tag vare på jer selv, og bær ikke nogen byrde på sabbatsdagen eller bring den gennem Jerusalems porte.

²²Bring ikke en byrde ud af jeres hjem eller udfør noget arbejde på sabbaten, men hold sabbatsdagen hellig, som jeg befalede jeres forfædre.

²³Men de lyttede ikke eller bøjede deres ører; de var stivnakkede og ville ikke lytte eller tage imod tugt.

²⁴Men hvis I omhyggeligt lytter til mig, erklærer Herren, og ikke bringer nogen byrde gennem denne bys porte på sabbaten, men holder sabbatsdagen hellig ved ikke at udføre noget arbejde på den,

²⁵så vil konger, der sidder på Davids trone, komme gennem denne bys porte med deres embedsmænd, kørende i vogne og på heste, de og deres embedsmænd, Judas mænd og Jerusalems indbyggere, og denne by vil være beboet for evigt.

²⁶Folk vil komme fra Judas byer og områderne omkring Jerusalem, fra Benjamins land, fra lavlandet, fra bjerglandet og fra Negev, bringende brændofre, ofre, afgrødeofre og røgelse, og bringende takofre til Herrens hus.

²⁷Men hvis I ikke lytter til mig for at holde sabbatsdagen hellig ved ikke at bære nogen byrde, når I kommer gennem Jerusalems porte på sabbatsdagen, så vil jeg antænde en ild i dens porte, og den vil fortære Jerusalems fæstninger og vil ikke blive slukket.”