Jobs Bog 31

¹“Jeg har lavet en aftale med mine øjne; Hvordan kunne jeg da se på en ung kvinde?

²Og hvad er den del, Gud giver fra oven, Eller arven fra den Almægtige i det høje?

³Er det ikke ulykke for den uretfærdige, Og uheld for dem, der arbejder med uret?

⁴Ser Han ikke mine veje, Og tæller alle mine skridt?

⁵Hvis jeg har vandret i falskhed, Og min fod har hastet efter bedrag,

⁶Lad Ham veje mig med ærlige vægte, Og lad Gud kende min integritet.

⁷Hvis mit skridt er afveget fra stien, Eller mit hjerte har fulgt mine øjne, Eller nogen plet har klæbet til mine hænder,

⁸Lad mig så og en anden fortære, Og lad min afgrøde blive rykket op.

⁹Hvis mit hjerte er blevet lokket af en kvinde, Eller jeg har ventet ved min nabos dør,

¹⁰Må min hustru male for en anden, Og lad andre bøje sig over hende.

¹¹For det ville være en skammelig handling; Desuden ville det være en uret, der kan straffes af dommere.

¹²For det ville være en ild, der fortærer til ødelæggelse, Og ville rykke al min fremgang op med rode.

¹³Hvis jeg har overset min mandlige eller kvindelige tjeners bøn Når de bragte en klage mod mig,

¹⁴Hvad kunne jeg da gøre, når Gud rejser sig? Og når Han kalder mig til regnskab, hvordan skal jeg svare Ham?

¹⁵Har Han, der skabte mig i moderskødet, ikke også skabt dem, Og dannede ikke den samme os i moderskødet?

¹⁶Hvis jeg har nægtet de fattige deres ønsker, Eller fået enken til at miste håbet,

¹⁷Eller har spist min bid alene, Og ikke delt den med den forældreløse

¹⁸(Men fra min ungdom voksede han op med mig som med en far, Og fra min moders liv ledede jeg hende),

¹⁹Hvis jeg har set nogen omkomme for mangel på tøj, Eller en trængende uden kappe,

²⁰Hvis hans talje ikke har velsignet mig, Eller han ikke er blevet varmet med min fåres uld,

²¹Hvis jeg har løftet min hånd mod den forældreløse, Fordi jeg så, jeg havde støtte ved porten,

²²Må min skulder gå af led, Og min arm blive brækket af ved albuen.

²³For frygten for ulykke fra Gud er overvældende for mig, Og på grund af Hans majestæt er jeg magtesløs.

²⁴Hvis jeg har sat min lid til guld, Og kaldt fint guld min sikkerhed,

²⁵Hvis jeg har glædet mig, fordi min rigdom var stor, Og fordi min hånd havde opnået så meget,

²⁶Hvis jeg er blevet betaget af solen, når den skinnede Eller månen i dens pragt,

²⁷Og mit hjerte blev hemmeligt draget, Og min hånd tilbød et kys fra min mund,

²⁸Det ville også have været en synd, der fortjener dom, For jeg ville have fornægtet Gud ovenfor.

²⁹Har jeg glædet mig over min fjendes fald, Eller blevet glad, når ulykke fandt ham?

³⁰Nej, jeg har ikke tilladt min mund at synde Ved at bede om hans liv i en forbandelse.

³¹Har folkene i mit telt ikke sagt, ‘Hvem kan finde en, der ikke er blevet mæt af hans mad’?

³²Den fremmede har ikke tilbragt natten udenfor, For jeg har åbnet mine døre for den rejsende.

³³Har jeg skjult mine overtrædelser som Adam, Ved at skjule min skyld i mit hjerte,

³⁴Fordi jeg var bange for den store skare, Og familiers hån gjorde mig nervøs, Og jeg tav og gik ikke ud af døren?

³⁵Åh, at jeg havde nogen til at høre mig! Her er mit mærke; Lad den Almægtige svare mig! Og anklageskriftet, som min modstander har skrevet,

³⁶Jeg ville bestemt bære det på min skulder, Jeg ville binde det til mig som en krone.

³⁷Jeg ville fortælle Ham om alle mine skridt; Som en fyrste ville jeg nærme mig Ham.

³⁸Hvis mit land råber imod mig, Og dets furer forenes i klage,

³⁹Hvis jeg har fortært dets afgrøde uden betaling, Eller har fået dets ejere til at miste deres liv,

⁴⁰Må torne vokse i stedet for hvede, Og ukrudt i stedet for byg.” Jobs ord er endt.