Jobs Bog 32

¹Således holdt de tre mænd op med at svare Job, for han var retfærdig i sine egne øjne.

²Men Elihu, søn af Barakel fra Buz, af Rams slægt, blev vred på Job, fordi han retfærdiggjorde sig selv frem for Gud.

³Hans vrede blussede også op mod de tre venner, da de ikke havde fundet noget svar for at modbevise Job, men alligevel havde de fordømt ham.

⁴Elihu havde holdt sig tilbage fra at tale til Job, fordi de var ældre end han.

⁵Men da Elihu så, at de tre mænd ikke havde flere svar, blev hans vrede tændt.

⁶Så erklærede Elihu, søn af Barakel fra Buz: “Jeg er ung i år, og I er gamle; derfor var jeg tilbageholdende og undlod at udtrykke mine tanker.

⁷Jeg tænkte, ‘Lad alderen tale, og lad mange år give visdom.’

⁸Men det er ånden i et menneske, den Almægtiges ånde, der giver forståelse.

⁹Det er ikke kun de ældre, der er vise, ej heller er det kun de gamle, der forstår retfærdighed.

¹⁰Derfor siger jeg: ‘Hør mig; jeg vil også dele, hvad jeg ved.’

¹¹Jeg ventede på jeres ord, jeg lyttede til jeres overvejede tale, mens I søgte efter, hvad I skulle sige.

¹²Jeg gav jer min fulde opmærksomhed. Dog har ingen af jer bevist Job forkert; ingen har svaret på hans argumenter.

¹³Derfor, påstå ikke, ‘Vi har opdaget visdom; lad Gud, ikke mennesket, besejre ham.’

¹⁴Men Job har ikke rettet sine ord mod mig, og jeg vil ikke svare ham med jeres argumenter.

¹⁵De er forfærdede og har holdt op med at svare; ordene har forladt dem.

¹⁶Skal jeg vente, nu hvor de er tavse, nu hvor de står uden svar?

¹⁷Jeg vil også have min mening; jeg vil også dele mine tanker.

¹⁸For jeg er fyldt med ord, og ånden i mig opfordrer mig til at tale.

¹⁹Indeni er jeg som vin uden udluftning, som nye vinsække klar til at sprænges.

²⁰Jeg må tale for at finde lindring; jeg må åbne mine læber og svare.

²¹Jeg vil ikke vise partiskhed, ej heller vil jeg smigre nogen.

²²For jeg ved ikke, hvordan man smigrer; hvis jeg gjorde, ville min Skaber hurtigt tage mig bort.