Johannesevangeliet 4

¹Da Jesus blev opmærksom på, at farisæerne havde hørt, at Han gjorde og døbte flere disciple end Johannes—

²skønt det ikke var Jesus selv, der døbte, men Hans disciple—

³forlod Han Judæa og vendte tilbage til Galilæa.

⁴Han måtte rejse gennem Samaria.

⁵Så kom Han til en by i Samaria ved navn Sykar, nær det land, Jakob gav sin søn Josef.

⁶Jakobs brønd var der, og Jesus, træt af rejsen, satte sig ved brønden. Det var omkring den sjette time.

⁷En samaritansk kvinde kom for at hente vand, og Jesus sagde til hende: "Giv mig noget at drikke."

⁸(Hans disciple var gået ind i byen for at købe mad.)

⁹Den samaritanske kvinde sagde til Ham: "Hvordan kan Du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?" (For jøder omgås ikke samaritanere.)

¹⁰Jesus svarede hende: "Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der beder dig om noget at drikke, ville du have bedt Ham, og Han ville have givet dig levende vand."

¹¹Kvinden sagde til Ham: "Herre, Du har intet at hente med, og brønden er dyb. Hvor kan Du så få dette levende vand fra?

¹²Er Du større end vores fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, sammen med sine sønner og kvæg?"

¹³Jesus svarede: "Enhver, der drikker dette vand, vil tørste igen,

¹⁴men den, der drikker det vand, jeg giver, vil aldrig tørste. Ja, det vand, jeg giver, vil blive en kilde i dem, der vælder op til evigt liv."

¹⁵Kvinden sagde til Ham: "Herre, giv mig dette vand, så jeg ikke bliver tørstig og behøver at komme her for at hente vand."

¹⁶Han sagde til hende: "Gå, kald på din mand og kom tilbage."

¹⁷"Jeg har ingen mand," svarede hun. Jesus sagde til hende: "Du har ret, når du siger, at du ikke har nogen mand.

¹⁸Du har haft fem mænd, og den mand, du nu har, er ikke din mand. Det, du har sagt, er sandt."

¹⁹Forundret sagde kvinden til Ham: "Herre, jeg ser, at Du er en profet.

²⁰Vore forfædre tilbad på dette bjerg, men I jøder siger, at stedet, hvor vi skal tilbede, er i Jerusalem."

²¹Jesus sagde til hende: "Tro mig, kvinde, der kommer en tid, hvor I hverken vil tilbede Faderen på dette bjerg eller i Jerusalem.

²²I samaritanere tilbeder det, I ikke forstår; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne.

²³Men der kommer en tid, og den er nu, hvor de sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og sandhed, for det er den slags tilbedere, Faderen søger.

²⁴Gud er ånd, og Hans tilbedere skal tilbede i ånd og sandhed."

²⁵Kvinden sagde: "Jeg ved, at Messias" (kaldet Kristus) "kommer. Når Han kommer, vil Han forklare os alt."

²⁶Så erklærede Jesus: "Jeg, den, der taler til dig — det er mig."

²⁷I det øjeblik kom Hans disciple tilbage og blev overraskede over at finde Ham tale med en kvinde. Men ingen spurgte: "Hvad vil Du?" eller "Hvorfor taler Du med hende?"

²⁸Kvinden efterlod sin vandkrukke og gik tilbage til byen og sagde til folkene,

²⁹"Kom, se en mand, der har fortalt mig alt, hvad jeg nogensinde har gjort. Kunne dette være Messias?"

³⁰De forlod byen og gik hen imod Ham.

³¹Imens opfordrede Hans disciple Ham: "Rabbi, spis noget."

³²Men Han svarede dem: "Jeg har mad, som I ikke kender til."

³³Da de hørte dette, undrede Hans disciple sig indbyrdes: "Kunne nogen have bragt Ham mad?"

³⁴"Min mad," sagde Jesus, "er at gøre Hans vilje, som har sendt Mig, og at fuldføre Hans værk.

³⁵Siger I ikke, 'Der er endnu fire måneder til høsten'? Jeg siger jer, løft jeres øjne og se på markerne! De er modne til høst.

³⁶Selv nu får den, der høster, løn og samler frugt til evigt liv, så både den, der sår, og den, der høster, kan glæde sig sammen.

³⁷Således er ordsproget 'En sår, og en anden høster' sandt.

³⁸Jeg sendte jer for at høste, hvad I ikke har arbejdet for. Andre har gjort det hårde arbejde, og I har draget nytte af deres arbejde."

³⁹Mange af samaritanerne fra den by kom til tro på Ham på grund af kvindens vidnesbyrd: "Han fortalte mig alt, hvad jeg nogensinde har gjort."

⁴⁰Så da samaritanerne kom til Ham, bad de Ham om at blive hos dem, og Han blev der i to dage.

⁴¹Og gennem Hans ord kom mange flere til tro.

⁴²De sagde til kvinden: "Vi tror ikke længere bare på grund af det, du sagde; nu har vi selv hørt, og vi ved, at denne mand virkelig er verdens Frelser."

⁴³Efter de to dage rejste Han til Galilæa.

⁴⁴For Jesus selv havde vidnet, at en profet ikke har ære i sit eget land.

⁴⁵Da Han ankom til Galilæa, bød galilæerne Ham velkommen, da de havde set alt, hvad Han havde gjort i Jerusalem ved festen, for de havde også været der.

⁴⁶Endnu engang besøgte Han Kana i Galilæa, hvor Han havde gjort vand til vin. Og der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum.

⁴⁷Da denne mand hørte, at Jesus var kommet til Galilæa fra Judæa, gik han til Ham og bad Ham komme og helbrede hans søn, som var ved at dø.

⁴⁸Så sagde Jesus til ham: "Medmindre I ser tegn og undere, vil I aldrig tro."

⁴⁹Den kongelige embedsmand bad: "Herre, kom ned, før mit barn dør."

⁵⁰Jesus sagde til ham: "Gå; din søn vil leve." Manden troede på det ord, Jesus sagde til ham, og gik.

⁵¹Mens han var på vej, mødte hans tjenere ham med nyheden om, at hans dreng levede.

⁵²Han spurgte dem om den time, hans søn blev bedre, og de sagde til ham: "I går ved et-tiden forlod feberen ham."

⁵³Så indså faderen, at dette var det præcise øjeblik, Jesus havde sagt til ham: "Din søn vil leve." Så han og hele hans husstand kom til tro.

⁵⁴Dette var det andet mirakuløse tegn, Jesus udførte efter at være kommet fra Judæa til Galilæa.