Johannesevangeliet 8

¹Jesus gik op til Oliebjerget.

²Ved daggry viste Han sig igen i tempelgårdene, hvor alle folkene samledes omkring Ham, og Han satte sig ned for at undervise dem.

³De skriftkloge og farisæerne bragte en kvinde grebet i hor og stillede hende i midten af gården.

⁴De henvendte sig til Ham, “Lærer, denne kvinde blev grebet i selve handlingen af hor.

⁵I Loven befalede Moses os at stene sådanne kvinder. Hvad siger Du så?”

⁶De brugte dette spørgsmål til at teste Ham, så de kunne have grund til at anklage Ham. Men Jesus bøjede sig ned og skrev på jorden med sin finger.

⁷Da de blev ved med at spørge Ham, rettede Han sig op og sagde til dem, “Lad den iblandt jer, der er uden synd, være den første til at kaste en sten på hende.”

⁸Igen bøjede Han sig ned og skrev på jorden.

⁹Da de hørte dette, begyndte de at forlade stedet én efter én, begyndende med de ældste, indtil kun Jesus var tilbage, med kvinden stående der.

¹⁰Da Jesus rettede sig op, spurgte Han hende, “Kvinde, hvor er de? Har ingen fordømt dig?”

¹¹“Ingen, Herre,” svarede hun. Så sagde Jesus, “Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå nu og synd ikke mere.”

¹²Jesus talte igen til folket og sagde, “Jeg er verdens lys. Den, der følger Mig, skal ikke vandre i mørket, men have livets lys.”

¹³Farisæerne udfordrede Ham, “Du vidner om dig selv; dit vidnesbyrd er ikke gyldigt.”

¹⁴Jesus svarede, “Selv hvis jeg vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd gyldigt, for jeg ved, hvor jeg kom fra, og hvor jeg går hen. Men I ved ikke, hvor jeg kommer fra, eller hvor jeg går hen.

¹⁵I dømmer efter kødet, efter menneskelige standarder; jeg dømmer ingen.

¹⁶Men selv hvis jeg dømmer, er min dom sand, fordi jeg ikke er alene; jeg står med Faderen, som sendte Mig.

¹⁷I jeres Lov står det, at vidnesbyrdet fra to vidner er sandt.

¹⁸Jeg er én, der vidner om mig selv; mit andet vidne er Faderen, som sendte Mig.”

¹⁹Så spurgte de Ham, “Hvor er din Fader?” Jesus svarede, “I kender hverken Mig eller min Fader. Hvis I kendte Mig, ville I også kende min Fader.”

²⁰Han talte disse ord, mens Han underviste i tempelgårdene nær det sted, hvor ofrene blev lagt. Alligevel greb ingen Ham, fordi Hans tid endnu ikke var kommet.

²¹Igen sagde Jesus til dem, “Jeg går bort, og I vil lede efter Mig, og I vil dø i jeres synd. Hvor jeg går hen, kan I ikke komme.”

²²Dette fik jøderne til at spørge, “Vil Han tage sit eget liv, siden Han siger, ‘Hvor jeg går hen, kan I ikke komme’?”

²³Men Han fortsatte, “I er fra den jordiske verden; jeg er fra oven. I tilhører denne verden; jeg tilhører ikke denne verden.

²⁴Jeg sagde til jer, at I ville dø i jeres synder; for medmindre I tror, at jeg er Han, vil I virkelig dø i jeres synder.”

²⁵“Hvem er Du?” spurgte de. “Jeg er præcis, hvem jeg har sagt jer fra begyndelsen,” svarede Jesus.

²⁶“Jeg har meget at sige i dom over jer. Men Han, der sendte Mig, er troværdig, og hvad jeg har hørt fra Ham, fortæller jeg verden.”

²⁷De forstod ikke, at Han talte til dem om sin Fader.

²⁸Så sagde Jesus, “Når Faderen har ophøjet Menneskesønnen, vil I vide og forstå, at jeg er Han - og at jeg intet gør af mig selv, men kun taler det, Faderen har lært Mig.

²⁹Den, der sendte Mig, er med Mig; Han har ikke forladt Mig alene, for jeg gør altid det, der er Ham velbehageligt.”

³⁰Mens Han talte, kom mange til at tro på Ham.

³¹Til de jøder, der havde troet på Ham, sagde Jesus, “Hvis I holder fast ved min lære, er I virkelig mine disciple.

³²Så vil I komme til at kende sandheden, og sandheden skal sætte jer fri.”

³³De svarede, “Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig været slaver af nogen. Hvordan kan du sige, at vi skal sættes fri?”

³⁴Jesus svarede, “Sandelig, sandelig siger jeg jer, enhver, der synder, er en slave af synd.

³⁵Nu har en slave ikke en permanent plads i familien, men en søn tilhører den for evigt.

³⁶Så hvis Sønnen befrier jer, vil I være virkelig frie.

³⁷Jeg ved, at I er Abrahams efterkommere. Alligevel leder I efter en måde at dræbe Mig på, fordi mit ord ikke har plads i jer.

³⁸Jeg deler med jer, hvad jeg har set i Faderens nærvær, og I gør, hvad I har hørt fra jeres fader.”

³⁹“Abraham er vores fader,” svarede de. “Hvis I virkelig var Abrahams børn,” sagde Jesus, “så ville I gøre, hvad Abraham gjorde.

⁴⁰Som det er, søger I at dræbe Mig, en mand, der har fortalt jer sandheden, som jeg hørte fra Gud. Abraham gjorde ikke sådanne ting.

⁴¹I følger jeres egen faders veje.” “Vi er ikke uægte børn,” protesterede de. “Den eneste Fader, vi har, er Gud selv.”

⁴²Jesus sagde til dem, “Hvis Gud var jeres Fader, ville I elske Mig, for jeg er kommet fra Gud. Jeg er ikke kommet af mig selv; Gud sendte Mig.

⁴³Hvorfor er mit sprog ikke klart for jer? Det er fordi I ikke er i stand til at høre, hvad jeg siger.

⁴⁴I tilhører jeres fader, djævelen, og I ønsker at udføre jeres faders ønsker. Han var en morder fra begyndelsen, holdt ikke fast ved sandheden, for der er ingen sandhed i ham. Når han lyver, taler han sit modersmål, for han er en løgner og løgnens fader.

⁴⁵Alligevel, fordi jeg taler sandheden, tror I ikke på Mig!

⁴⁶Kan nogen af jer bevise Mig skyldig i synd? Hvis jeg taler sandheden, hvorfor tror I så ikke på Mig?

⁴⁷Den, der er af Gud, hører Guds ord. Grunden til, at I ikke hører, er, at I ikke er af Gud.”

⁴⁸Jøderne svarede Ham, “Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og har en dæmon?”

⁴⁹“Jeg er ikke under indflydelse af en dæmon,” sagde Jesus, “men jeg ærer min Fader, og I vanærer Mig.

⁵⁰Men jeg søger ikke min egen ære; for der er én, der søger den, og Han er dommeren.

⁵¹Sandelig, sandelig siger jeg jer, den, der adlyder mit ord, skal aldrig se døden.”

⁵²Ved dette udbrød de, “Nu ved vi, at du har en dæmon! Abraham døde, og det samme gjorde profeterne, alligevel siger du, at den, der adlyder dit ord, aldrig skal smage døden.

⁵³Er du vigtigere end vores fader Abraham? Selv han gik bort og døde, og det samme gjorde alle profeterne. Så hvem hævder du at være?”

⁵⁴Jesus svarede, “Hvis jeg ærer mig selv, betyder min ære intet. Det er min Fader, som I hævder er jeres Gud, der ærer Mig.

⁵⁵Selvom I ikke kender Ham, kender jeg Ham. Hvis jeg sagde, at jeg ikke gjorde det, ville jeg være utroværdig som jer, men jeg kender Ham og adlyder Hans ord.

⁵⁶Jeres fader Abraham frydede sig over udsigten til at se min dag; han så den og var glad.”

⁵⁷“Du er ikke engang halvtreds år gammel,” sagde de til Ham, “og siger, at du har set Abraham!”

⁵⁸“Sandelig, sandelig siger jeg jer,” svarede Jesus, “før Abraham blev født, er jeg!”

⁵⁹Ved dette tog de sten op for at kaste på Ham, men Jesus skjulte sig og forsvandt fra tempelområdet.