Dommernes Bog 3

¹Dette er de nationer, som Herren lod blive tilbage for at sætte alle israelitterne på prøve, dem der ikke havde oplevet nogen af krigene i Kana'an.

²Dette blev gjort for at lære de generationer af israelitterne, der ikke tidligere havde oplevet det, krigsførelse.

³Nationerne omfattede de fem herskere over filistrene, alle kana'anæerne, sidonierne og hivvitterne, der boede i Libanons bjerge fra Ba'al Hermons bjerg til Lebo-Hamat.

⁴De blev tilbage for at sætte israelitterne på prøve for at se, om de ville adlyde Herrens befalinger, som han havde givet deres forfædre gennem Moses.

⁵Israelitterne boede blandt kana'anæerne, hittitterne, amoritterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne.

⁶De giftede sig med dem, tog deres døtre til hustruer og gav deres egne døtre til deres sønner, og de dyrkede deres guder.

⁷Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne; de glemte Herren deres Gud og dyrkede Ba'alerne og Asheraerne.

⁸Herrens vrede blussede op mod Israel, og han solgte dem i hænderne på Kushan-Rishatajim, kongen af Aram Naharaim, og israelitterne tjente ham i otte år.

⁹Da israelitterne råbte til Herren, rejste han en befrier for dem, Otniel, søn af Kenaz, Kalebs yngre bror, som frelste dem.

¹⁰Herrens Ånd kom over ham, og han blev Israels dommer og gik i krig. Herren overgav Kushan-Rishatajim, kongen af Aram, i hans hænder, og Otniel sejrede over ham.

¹¹Landet havde fred i fyrre år, indtil Otniel, søn af Kenaz, døde.

¹²Igen gjorde israelitterne, hvad der var ondt i Herrens øjne, og på grund af dette styrkede Herren Eglon, kongen af Moab, mod Israel.

¹³Eglon samlede ammonitterne og amalekitterne, og de angreb Israel og erobrede Palmbyen.

¹⁴Israelitterne tjente Eglon, kongen af Moab, i atten år.

¹⁵Da israelitterne råbte til Herren, rejste han en befrier for dem, Ehud, en venstrehåndet mand, søn af Gera benjaminitten. Israelitterne sendte ham med tribut til Eglon, kongen af Moab.

¹⁶Ehud lavede et tveægget sværd, omtrent en alen langt, som han spændte fast til sin højre lår under sit tøj.

¹⁷Han præsenterede tributen for Eglon, kongen af Moab, som var en overordentlig stor mand.

¹⁸Efter at have præsenteret tributen sendte Ehud dem, der havde båret den, bort.

¹⁹Men han vendte selv tilbage ved stenbillederne nær Gilgal og sagde: "Jeg har en hemmelig besked til dig, o konge." Kongen sagde: "Stille!" og alle hans tjenere gik ud.

²⁰Ehud nærmede sig ham, mens han sad alene i det kølige øverste rum og sagde: "Jeg har en besked fra Gud til dig." Da kongen rejste sig fra sin plads,

²¹rakte Ehud med sin venstre hånd, trak sværdet fra sin højre lår og stak det i kongens mave.

²²Selv håndtaget sank ind efter klingen, og fedtet lukkede sig over det, for han trak ikke sværdet ud, og afføringen kom ud.

²³Derefter gik Ehud ud til verandaen, lukkede dørene til det øverste rum bag sig og låste dem.

²⁴Efter at han var gået, kom tjenerne og fandt dørene til det øverste rum låst. De sagde: "Han må være ved at forrette sin nødtørft i paladsets indre rum."

²⁵De ventede til det blev pinligt, men da han ikke åbnede dørene, tog de en nøgle og låste dem op. Der fandt de deres herre faldet til jorden, død.

²⁶Mens de ventede, flygtede Ehud, passerede stenbillederne og flygtede til Se'ira.

²⁷Da han kom dertil, blæste han i trompeten i Efraims bjergland, og israelitterne gik ned med ham fra bjergene, med ham som leder.

²⁸Han sagde til dem: "Følg mig, for Herren har givet jeres fjender, moabitterne, i jeres hænder." De fulgte ham og tog kontrol over vadestederne ved Jordan, der førte til Moab, og tillod ingen at krydse over.

²⁹På det tidspunkt slog de omkring ti tusind moabitter ihjel, alle stærke og tapre mænd; ikke én undslap.

³⁰Den dag blev Moab undertvunget under Israels hånd, og landet havde fred i firs år.

³¹Efter Ehud opstod Shamgar, søn af Anath, som slog seks hundrede filistre ihjel med en oksedrivers stav. Han frelste også Israel.