Lukasevangeliet 11

¹Det skete, mens Jesus bad på et bestemt sted, at da Han havde afsluttet, kom en af Hans disciple til Ham og sagde: "Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple."

²Han svarede: "Når I beder, skal I sige: 'Fader, helliget blive Dit navn. Komme Dit rige.

³Giv os i dag vort daglige brød.

⁴Og forlad os vore synder, for også vi forlader enhver, der har syndet imod os. Og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde.'"

⁵Og Han sagde til dem: "Forestil jer, at en af jer har en ven, og går til ham ved midnat og siger: 'Ven, lån mig tre brød;

⁶for en ven af mig er kommet fra en rejse, og jeg har intet at tilbyde ham.'

⁷Og forestil jer, at den inde svarer: 'Gør mig ikke besvær; døren er allerede lukket, og mine børn og jeg er i seng; jeg kan ikke stå op og give dig noget.'

⁸Jeg siger jer, selvom han ikke vil stå op og give ham noget, fordi han er hans ven, vil han dog på grund af hans vedholdenhed rejse sig og give ham så meget, som han har brug for.

⁹"Så jeg siger jer: Bed, og det skal gives jer; søg, og I skal finde; bank på, og det skal åbnes for jer.

¹⁰For enhver, der beder, får; den, der søger, finder; og for den, der banker på, skal døren åbnes.

¹¹Hvilken far blandt jer vil give sin søn en slange, når han beder om en fisk?

¹²Eller hvis han beder om et æg, vil han give ham en skorpion?

¹³Hvis da I, som er onde, ved at give jeres børn gode gaver, hvor meget mere vil jeres himmelske Fader give Helligånden til dem, der beder Ham!"

¹⁴Og Han uddrev en dæmon, der var stum; da dæmonen var gået ud, talte den stumme, og skarerne var forundrede.

¹⁵Men nogle af dem sagde: "Han uddriver dæmoner ved Beelzebul, dæmonernes fyrste."

¹⁶Andre, der ville prøve Ham, søgte et tegn fra himlen.

¹⁷Men Han, som kendte deres tanker, sagde til dem: "Ethvert rige, der er splittet mod sig selv, bliver lagt øde, og et hus, der er splittet mod sig selv, falder.

¹⁸Hvis Satan er splittet mod sig selv, hvordan kan hans rige da bestå? Jeg siger dette, fordi I hævder, at jeg uddriver dæmoner ved Beelzebul.

¹⁹Hvis jeg uddriver dæmoner ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres tilhængere dem da? Derfor skal de være jeres dommere.

²⁰Men hvis jeg uddriver dæmoner ved Guds kraft, så er Guds rige kommet over jer.

²¹Når en stærk mand, fuldt bevæbnet, vogter sit eget hus, er hans ejendele sikre.

²²Men når en stærkere end han angriber og overvinder ham, tager han den rustning, som manden stolede på, og deler sit bytte.

²³For enhver, der ikke er med Mig, er imod Mig, og enhver, der ikke samler med Mig, spreder.

²⁴"Når en uren ånd forlader en person, vandrer den gennem vandløse steder og søger hvile, og finder den ikke, siger den: 'Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg kom fra.'

²⁵Når den ankommer, finder den huset fejet og sat i orden.

²⁶Så går den og tager syv andre ånder, mere onde end den selv, med sig, og de går ind og bor der; og den sidste tilstand for den person er værre end den første."

²⁷Mens Han sagde disse ting, hævede en kvinde i skaren sin stemme og sagde: "Saligt er det moderliv, der bar Dig, og de bryster, som Du diede ved!"

²⁸Men Han sagde: "Snarere, salige er de, der hører Guds ord og holder det."

²⁹Da skarerne blev større, begyndte Han at sige: "Dette er en ond generation. Den søger et tegn, men intet tegn vil blive givet den undtagen Jonas' tegn.

³⁰For ligesom Jonas var et tegn for Ninevitterne, vil Menneskesønnen også være det for denne generation.

³¹Dronningen fra Syden vil rejse sig ved dommen med denne generations folk og fordømme dem, for hun kom fra jordens ender for at høre Salomons visdom; og se, noget større end Salomon er her.

³²Nineves folk vil stå ved dommen med denne generation og fordømme den, fordi de omvendte sig ved Jonas' prædiken; og se, noget større end Jonas er her.

³³"Ingen tænder en lampe og sætter den i en kælder eller under en skæppe, men på en lysestage, så de, der kommer ind, kan se lyset.

³⁴Dit øje er din krops lampe. Når dine øjne er sunde, er hele din krop fuld af lys. Men når de er usunde, er din krop fuld af mørke.

³⁵Vær derfor forsigtig, at lyset i dig ikke er mørke.

³⁶Hvis hele din krop er fuld af lys, uden nogen del mørk, vil den være fuldt oplyst, som når en lampe skinner sit lys på dig."

³⁷Da Han havde talt, inviterede en farisæer Ham til at spise med ham; så Han gik ind og lagde sig til bords.

³⁸Men farisæeren blev overrasket over at se, at Han ikke først rituelt vaskede sig før måltidet.

³⁹Da sagde Herren til ham: "Nu renser I farisæere ydersiden af koppen og fadet, men indeni er I fulde af grådighed og ondskab.

⁴⁰I uforstandige! Har Han, der skabte ydersiden, ikke også skabt indersiden?

⁴¹Men giv det, der er indeni, som en almisse, og så vil alt være rent for jer.

⁴²"Ve jer, farisæere, for I betaler tiende af mynte, rute og enhver slags haveurt, men forsømmer retfærdighed og Guds kærlighed. Disse burde I have gjort, uden at forsømme de andre.

⁴³Ve jer, farisæere, for I elsker de vigtigste pladser i synagogerne og respektfulde hilsener på markedspladserne.

⁴⁴Ve jer, for I er som umærkede grave, som folk går over uden at vide det."

⁴⁵En af de lovkyndige svarede Ham: "Mester, ved at sige disse ting fornærmer Du også os."

⁴⁶Han svarede: "Ve jer, lovkyndige, for I lægger byrder på folk, som er svære at bære, og I rører ikke byrderne med en af jeres fingre.

⁴⁷Ve jer, for I bygger gravsteder for profeterne, og det var jeres forfædre, der dræbte dem.

⁴⁸Så I vidner om, at I godkender jeres forfædres gerninger; de dræbte profeterne, og I bygger deres gravsteder.

⁴⁹Derfor sagde Guds visdom: 'Jeg vil sende dem profeter og apostle, nogle af dem vil de dræbe og andre vil de forfølge,'

⁵⁰så al profeternes blod, udgydt siden verdens grundlæggelse, kan blive tilregnet denne generation,

⁵¹fra Abels blod til Zakarias' blod, som blev dræbt mellem alteret og helligdommen. Sandelig, jeg siger jer, det vil blive tilregnet denne generation.

⁵²"Ve jer, lovkyndige, for I har taget kundskabens nøgle bort. I gik ikke selv ind, og I hindrede dem, der var på vej ind."

⁵³Da Han forlod det sted, begyndte de skriftkloge og farisæerne at modsætte sig Ham voldsomt og at forhøre Ham om mange ting,

⁵⁴mens de planlagde at fange Ham i noget, Han kunne sige.