Lukasevangeliet 12

¹Under disse omstændigheder, da en skare på tusinder havde samlet sig, så de trådte på hinanden, begyndte han at tale først til sine disciple og sagde: “Vær på vagt over for farisæernes surdej, som er hykleri.

²For der er intet skjult, som ikke vil blive afsløret, og intet hemmeligt, som ikke vil blive kendt.

³Derfor vil det, I har talt i mørket, blive hørt i lyset, og det, I har hvisket i de indre rum, vil blive forkyndt på tagene.

⁴“Jeg siger jer, mine venner, frygt ikke dem, der dræber legemet og derefter ikke kan gøre mere.

⁵Men jeg vil vise jer, hvem I skal frygte: frygt ham, som efter at have dræbt har magt til at kaste i helvede; ja, jeg siger jer, frygt ham.

⁶Sælges ikke fem spurve for to skilling? Alligevel er ikke én af dem glemt for Gud.

⁷Ja, selv hårene på jeres hoved er alle talt. Frygt ikke; I er mere værd end mange spurve.

⁸“Jeg siger jer, enhver, der bekender mig for mennesker, vil Menneskesønnen også bekende for Guds engle.

⁹Men den, der fornægter mig for mennesker, vil blive fornægtet for Guds engle.

¹⁰Og enhver, der taler imod Menneskesønnen, vil blive tilgivet, men den, der taler imod Helligånden, vil ikke blive tilgivet.

¹¹Når I bliver bragt for synagoger, myndigheder og autoriteter, vær ikke bekymrede for, hvordan I skal forsvare jer eller hvad I skal sige,

¹²for Helligånden vil lære jer i det øjeblik, hvad I bør sige.”

¹³En person i mængden sagde til ham: “Mester, beordre min bror til at dele arven med mig.”

¹⁴Men han svarede: “Mand, hvem har sat mig til dommer eller mægler over jer?”

¹⁵Så sagde han til dem: “Pas på og vær på vagt over for enhver form for grådighed; for livet handler ikke om at samle en overflod af ejendele.”

¹⁶Og han fortalte dem en lignelse og sagde: “En rig mands jord gav godt udbytte.

¹⁷Og han tænkte ved sig selv: ‘Hvad skal jeg gøre, da jeg ikke har plads til at opbevare mine afgrøder?’

¹⁸Så sagde han: ‘Her er, hvad jeg vil gøre: Jeg vil rive mine lader ned og bygge større, og der vil jeg opbevare alt mit korn og mine varer.

¹⁹Og jeg vil sige til min sjæl: “Du har mange goder liggende for mange år; slap af, spis, drik og vær glad.”’

²⁰Men Gud sagde til ham: ‘Du tåbe! I nat vil dit liv blive krævet af dig; og nu, hvem vil eje det, du har forberedt?’

²¹Sådan vil det være for enhver, der samler skatte til sig selv, men ikke er rig over for Gud.”

²²Så sagde han til sine disciple: “Derfor siger jeg jer, vær ikke bekymrede for jeres liv, hvad I skal spise; ej heller for jeres legeme, hvad I skal tage på.

²³For livet handler ikke kun om mad, ej heller legemet kun om klæder.

²⁴Se på ravnene: de sår ikke og høster ikke, de har hverken forrådskammer eller lade, og alligevel giver Gud dem føde. Hvor meget mere værd er I end fuglene!

²⁵Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en eneste time til sit livs længde?

²⁶Hvis I ikke engang kan gøre en meget lille ting, hvorfor bekymrer I jer så om resten?

²⁷Se på liljerne, hvordan de vokser: de arbejder ikke og spinder ikke; alligevel siger jeg jer, ikke engang Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem.

²⁸Hvis Gud således klæder markens græs, som er her i dag og i morgen kastes i ilden, hvor meget mere vil han da klæde jer—O I lidettroende!

²⁹Og sæt ikke jeres hjerte på, hvad I skal spise eller drikke; vær ikke bekymrede.

³⁰For alt dette søger verdens nationer ivrigt efter; og jeres Fader ved, at I har brug for dem.

³¹Stræb i stedet efter hans rige, og alt dette vil blive givet jer i tilgift.

³²Frygt ikke, lille hjord, for jeres Fader har besluttet at give jer riget.

³³Sælg jeres ejendele og giv til velgørenhed; skaf jer punge, der ikke slides op, en skat i himlen, der aldrig svigter, hvor ingen tyv kommer nær og ingen møl ødelægger.

³⁴For hvor jeres skat er, der vil også jeres hjerte være.

³⁵“Vær klar til tjeneste og hold jeres lamper brændende,

³⁶som tjenere, der venter på, at deres herre vender tilbage fra et bryllupsfest, så når han kommer og banker, kan de straks åbne døren for ham.

³⁷Salige er de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer. Sandelig siger jeg jer, han vil binde sig op for at tjene, lade dem læne sig tilbage ved bordet, og vil komme og tjene dem.

³⁸Det vil være godt for de tjenere, hvis herre finder dem klar, hvad enten han kommer i anden nattevagt eller endda i tredje nattevagt.

³⁹Men vær sikker på dette: hvis husets ejer havde vidst, hvornår tyven kom, ville han ikke have tilladt sit hus at blive brudt ind i.

⁴⁰I skal også være forberedte, for Menneskesønnen kommer på en time, I ikke venter.”

⁴¹Peter spurgte: “Herre, fortæller du denne lignelse til os eller til alle andre?”

⁴²Og Herren svarede: “Hvem er da den tro og kloge forvalter, som herren sætter over sine tjenere til at give dem deres rationer på det rette tidspunkt?

⁴³Salig er den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre således, når han vender tilbage.

⁴⁴Sandelig siger jeg jer, han vil betro ham alle sine ejendele.

⁴⁵Men hvis den tjener siger i sit hjerte: ‘Min herre udsætter sin komme,’ og begynder at slå de andre tjenere, både mænd og kvinder, og at spise og drikke og blive beruset,

⁴⁶vil den tjeners herre komme på en dag, han ikke forventer det, og på en time, han ikke ved, og vil hugge ham i to og tildele ham en plads blandt de vantro.

⁴⁷“Den tjener, der kender sin herres vilje og ikke gør sig klar eller ikke gør, hvad hans herre ønsker, vil blive slået med mange slag.

⁴⁸Men den, der ikke ved det og gør ting, der fortjener straf, vil blive slået med få slag. Fra enhver, der har fået meget, vil meget blive krævet; og fra den, der er blevet betroet meget, vil endnu mere blive forlangt.

⁴⁹“Jeg er kommet for at bringe ild på jorden, og hvor ville jeg ønske, at den allerede var tændt!

⁵⁰Men jeg har en dåb at gennemgå, og hvor er jeg bekymret, indtil den er fuldført!

⁵¹Tror I, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden? Nej, siger jeg jer, men snarere splittelse.

⁵²Fra nu af vil der være fem i ét hus, der er splittet, tre mod to og to mod tre.

⁵³De vil være imod hinanden: far mod søn og søn mod far, mor mod datter og datter mod mor, svigermor mod svigerdatter og svigerdatter mod svigermor.”

⁵⁴Han sagde også til skarerne: “Når I ser en sky stige op i vest, siger I straks: ‘Der kommer en byge,’ og det gør der.

⁵⁵Og når I mærker en sydlig vind blæse, siger I: ‘Det bliver varmt,’ og det bliver det.

⁵⁶I hyklere! I ved, hvordan I skal tyde jordens og himlens udseende, men hvordan kan det være, at I ikke ved, hvordan I skal tyde denne tid?

⁵⁷“Og hvorfor skønner I ikke selv, hvad der er ret?

⁵⁸Når du går med din modstander til dommeren, gør en indsats for at blive forligt på vejen, så han ikke trækker dig for dommeren, og dommeren overgiver dig til betjenten, og betjenten kaster dig i fængsel.

⁵⁹Jeg siger dig, du vil ikke blive løsladt, før du har betalt den sidste skilling.”