Lukasevangeliet 15

¹Nu nærmede alle toldere og syndere sig for at lytte til Jesus.

²Og farisæerne og de skriftkloge klagede og sagde: “Denne mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.”

³Så begyndte han at fortælle dem denne lignelse:

⁴“Hvilken mand iblandt jer, som har hundrede får og mister ét af dem, forlader ikke de nioghalvfems i den åbne mark og går efter det, der er fortabt, indtil han finder det?

⁵Og når han finder det, lægger han det glædestrålende på sine skuldre.

⁶Og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger: ‘Glæd jer med mig, for jeg har fundet mit fortabte får.’

⁷Jeg siger jer, på samme måde vil der være mere glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.

⁸“Eller hvilken kvinde, som har ti sølvmønter og mister én, tænder ikke en lampe, fejer huset og leder grundigt, indtil hun finder den?

⁹Og når hun finder den, kalder hun sine venner og naboer sammen og siger: ‘Glæd jer med mig, for jeg har fundet den mønt, jeg havde mistet.’

¹⁰Ligeledes siger jeg jer, der er glæde blandt Guds engle over én synder, der omvender sig.”

¹¹Så fortalte han, “Der var en mand, som havde to sønner.

¹²Den yngste søn bad sin far: ‘Far, giv mig min del af arven.’ Så delte han sin ejendom mellem dem.

¹³Kort efter samlede den yngste søn alt, hvad han havde, og rejste til et fjernt land, hvor han ødslede sin formue bort i et udsvævende liv.

¹⁴Da han havde brugt alt, opstod der en alvorlig hungersnød i det land, og han begyndte at lide nød.

¹⁵Så gik han hen og tog tjeneste hos en borger i det land, som sendte ham ud på sine marker for at vogte svin.

¹⁶Han ønskede at fylde sin mave med de bælge, som svinene åd, men ingen gav ham noget.

¹⁷Da han indså sin situation, sagde han: ‘Hvor mange af min fars daglejere har mad i overflod, og her omkommer jeg af sult!

¹⁸Jeg vil stå op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig.

¹⁹Jeg er ikke længere værdig til at kaldes din søn; behandl mig som en af dine daglejere.’

²⁰Så stod han op og gik til sin far. Men mens han endnu var langt borte, så hans far ham og blev fyldt med medfølelse; han løb hen til sin søn, omfavnede ham og kyssede ham.

²¹Sønnen sagde til ham: ‘Far, jeg har gjort forkert mod himlen og mod dig. Jeg er ikke længere værdig til at kaldes din søn.’

²²Men faderen sagde til sine tjenere: ‘Skynd jer, bring den bedste klædning og giv ham den på; sæt en ring på hans finger og sko på hans fødder.

²³Bring fedekalven og slagt den. Lad os spise og fejre.

²⁴For denne min søn var som død og er blevet levende igen; han var fortabt og er blevet fundet.’ Og de begyndte at fejre.

²⁵I mellemtiden var den ældste søn ude på marken, og da han nærmede sig huset, hørte han musik og dans.

²⁶Så kaldte han en af tjenerne til sig og spurgte, hvad der foregik.

²⁷‘Din bror er vendt tilbage,’ svarede han, ‘og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold.’

²⁸Den ældste bror blev vred og ville ikke gå ind. Så gik hans far ud og bad ham.

²⁹Men han svarede sin far: ‘Se! Alle disse år har jeg tjent dig og aldrig overtrådt dine befalinger, men du har aldrig givet mig så meget som et kid, så jeg kunne fejre det med mine venner.

³⁰Men når denne din søn kommer hjem, som har ødslet din ejendom bort med skøger, slagter du fedekalven for ham!’

³¹‘Søn,’ sagde faderen, ‘du er altid hos mig, og alt, hvad jeg har, er dit.

³²Men det var nødvendigt at fejre og være glade, for denne din bror var som død, men nu er han levende igen; han var fortabt og er blevet fundet.’”