Lukasevangeliet 16

¹Jesus sagde til sine disciple: "Der var en rig mand, som havde en forvalter, og denne forvalter blev anklaget for at ødsle hans ejendele bort.

²Så han kaldte ham og spurgte: 'Hvad er det, jeg hører om dig? Giv regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter.'

³Forvalteren sagde til sig selv: 'Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager forvaltningen fra mig? Jeg er ikke stærk nok til at grave; jeg skammer mig for meget til at tigge.

⁴Jeg ved, hvad jeg vil gøre, så når jeg bliver fjernet fra forvaltningen, vil folk tage imod mig i deres hjem.'

⁵Så kaldte han hver af sin herres skyldnere til sig. Han spurgte den første: 'Hvor meget skylder du min herre?'

⁶Han svarede: 'Hundrede mål olie.' Forvalteren sagde til ham: 'Tag din regning, sæt dig hurtigt ned, og skriv halvtreds.'

⁷Så spurgte han en anden: 'Og hvor meget skylder du?' Han svarede: 'Hundrede mål hvede.' Han sagde til ham: 'Tag din regning, og skriv firs.'

⁸Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt; for denne verdens børn er klogere i deres omgang med deres egne end lysets børn.

⁹Og jeg siger jer, skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige mammon, så de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.

¹⁰Den, der er tro i det små, er også tro i meget; og den, der er uærlig i det små, er også uærlig i meget.

¹¹Hvis I ikke har været tro med den uretfærdige mammon, hvem vil så betro jer de sande rigdomme?

¹²Og hvis I ikke har været tro med det, der tilhører en anden, hvem vil så give jer, hvad der virkelig er jeres?

¹³Ingen tjener kan tjene to herrer; for enten vil han hade den ene og elske den anden, eller han vil holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.

¹⁴Farisæerne, som elskede penge, hørte alt dette og hånede ham.

¹⁵Han sagde til dem: "I er dem, der retfærdiggør jer selv i menneskers øjne, men Gud kender jeres hjerter; for det, der er højt agtet blandt mennesker, er en vederstyggelighed i Guds øjne.

¹⁶Loven og profeterne blev forkyndt indtil Johannes; siden da er Guds riges evangelium blevet prædiket, og alle trænger sig ind i det.

¹⁷Men det er lettere for himmel og jord at forgå end for en eneste tøddel af loven at falde bort.

¹⁸Enhver, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud, og enhver, der gifter sig med en kvinde, der er skilt fra sin mand, begår ægteskabsbrud.

¹⁹Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og levede i luksus hver dag.

²⁰Ved hans port blev en fattig mand ved navn Lazarus lagt, dækket af sår,

²¹og han ønskede at spise sig mæt i det, der faldt fra den rige mands bord. Selv hundene kom og slikkede hans sår.

²²Tiden kom, da den fattige mand døde og blev båret af englene til Abrahams side. Den rige mand døde også og blev begravet.

²³I dødsriget, hvor han var i pine, løftede han sine øjne og så Abraham langt borte med Lazarus ved hans side.

²⁴Så råbte han: 'Fader Abraham, forbarm dig over mig, og send Lazarus for at dyppe spidsen af sin finger i vand og køle min tunge, for jeg lider i denne flamme.'

²⁵Men Abraham sagde: 'Søn, husk at du i dit liv modtog dine gode ting, og Lazarus ligeledes dårlige ting; men nu trøstes han her, og du lider.

²⁶Og desuden er der mellem os og jer en stor kløft, så de, der vil gå herfra til jer, ikke kan, og ingen kan komme derfra til os.'

²⁷Han sagde: 'Så beder jeg dig, fader, at sende ham til min fars hus—

²⁸for jeg har fem brødre—så han kan advare dem, for at de ikke også skal komme til dette pinens sted.'

²⁹Men Abraham sagde: 'De har Moses og profeterne; lad dem lytte til dem.'

³⁰Han sagde: 'Nej, fader Abraham, men hvis nogen fra de døde besøger dem, vil de omvende sig.'

³¹Men han sagde til ham: 'Hvis de ikke lytter til Moses og profeterne, vil de ikke blive overbevist, selv om nogen står op fra de døde.'"