Lukasevangeliet 2

¹I de dage udgik der en befaling fra kejser Augustus om, at hele verden skulle indskrives i mandtal.

²Dette var den første indskrivning, mens Quirinius var landshøvding i Syrien.

³Og alle gik hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.

⁴Også Josef drog op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa, til Davids by, som kaldes Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt,

⁵for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som var frugtsommelig.

⁶Mens de var der, kom tiden, da hun skulle føde.

⁷Og hun fødte sin førstefødte søn, svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

⁸I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord.

⁹Og en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev meget forfærdede.

¹⁰Men englen sagde til dem: “Frygt ikke, for se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket.

¹¹I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.

¹²Og dette skal være tegnet for jer: I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe.”

¹³Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sagde,

¹⁴“Ære være Gud i det højeste, og på jorden fred blandt mennesker, som har hans velbehag.”

¹⁵Da englene var faret fra dem til himmels, sagde hyrderne til hinanden: “Lad os gå til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har kundgjort os.”

¹⁶Og de skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef og barnet, som lå i krybben.

¹⁷Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt dem om dette barn.

¹⁸Og alle, som hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem.

¹⁹Men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.

²⁰Og hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt dem.

²¹Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var kaldt af englen, før han blev undfanget.

²²Da deres renselsesdage efter Moseloven var fuldendt, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,

²³(som der står skrevet i Herrens lov: “Hver førstefødt dreng skal helliges Herren”),

²⁴og for at bringe det offer, som er foreskrevet i Herrens lov: “et par turtelduer eller to unge duer.”

²⁵Nu var der i Jerusalem en mand ved navn Simeon, som var retfærdig og gudfrygtig og ventede på Israels trøst, og Helligånden var over ham.

²⁶Det var blevet åbenbaret for ham af Helligånden, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens Kristus.

²⁷Ledet af Ånden kom han til templet, og da forældrene bragte barnet Jesus ind for at gøre med ham, som skikken var efter loven,

²⁸tog Simeon ham i sine arme og priste Gud og sagde,

²⁹“Herre, nu lader du din tjener gå bort i fred, efter dit ord;

³⁰for mine øjne har set din frelse,

³¹som du har beredt for alle folks åsyn:

³²et lys til åbenbaring for hedningerne og en herlighed for dit folk Israel.”

³³Barnets far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham.

³⁴Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: “Se, dette barn er sat til fald og oprejsning for mange i Israel og til et tegn, der skal modsiges,

³⁵så mange hjerters tanker skal blive åbenbaret. Og også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge.”

³⁶Der var også en profetinde, Anna, Fanuels datter, af Asers stamme. Hun var meget gammel; hun havde levet syv år med sin mand efter sin jomfrustand,

³⁷og nu var hun enke, fireogfirs år gammel. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn.

³⁸Hun trådte frem i samme stund og priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning.

³⁹Da de havde udført alt efter Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres by Nazaret.

⁴⁰Og barnet voksede op og blev stærkt, fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham.

⁴¹Hans forældre tog hvert år til Jerusalem til påskefesten.

⁴²Da han var tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen.

⁴³Da festdagene var omme, og de vendte hjem, blev drengen Jesus tilbage i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det.

⁴⁴I den tro, at han var med i rejseselskabet, gik de en dags rejse, og så begyndte de at lede efter ham blandt slægtninge og bekendte.

⁴⁵Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham.

⁴⁶Efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt iblandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål.

⁴⁷Alle, der hørte ham, undrede sig over hans forstand og hans svar.

⁴⁸Da hans forældre så ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: “Barn, hvorfor har du handlet sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig med smerte.”

⁴⁹Men han sagde til dem: “Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders hus?”

⁵⁰Men de forstod ikke det, han sagde til dem.

⁵¹Så drog han med dem ned til Nazaret og var lydig mod dem. Og hans mor gemte alle disse ord i sit hjerte.

⁵²Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.