Lukasevangeliet 7

¹Da Jesus havde afsluttet alle sine lærdomme i folkets påhør, gik Han ind i Kapernaum.

²Der var en centurions tjener, højt værdsat af ham, som var syg og på randen af døden.

³Centurionen, som havde hørt om Jesus, sendte nogle jødiske ældste til Ham og bad Ham komme og helbrede hans tjener.

⁴Da de nåede Jesus, opfordrede de Ham indtrængende og sagde: “Han er værdig til, at Du gør dette for ham,

⁵for han elsker vores nation og har bygget vores synagoge.”

⁶Så Jesus gik med dem. Han var ikke langt fra huset, da centurionen sendte venner for at sige til Ham: “Herre, gør Dig ikke mere ulejlighed, for jeg er ikke værdig til at have Dig under mit tag.

⁷Derfor anså jeg mig ikke engang værdig til at komme til Dig. Men sig blot et ord, og min tjener vil blive helbredt.

⁸For også jeg er en mand under myndighed, med soldater under mig. Jeg siger til en: ‘Gå,’ og han går; og til en anden: ‘Kom,’ og han kommer; og til min tjener: ‘Gør dette,’ og han gør det.”

⁹Da Jesus hørte dette, blev Han forundret over ham, og vendte sig til mængden, der fulgte Ham, og sagde: “Jeg siger jer, ikke engang i Israel har jeg fundet så stor en tro.”

¹⁰Da sendebudene vendte tilbage til huset, fandt de tjeneren genoprettet til helbred.

¹¹Kort tid efter gik Jesus til en by ved navn Nain, og Hans disciple og en stor skare gik med Ham.

¹²Da Han nærmede sig byporten, blev en død mand båret ud—den eneste søn af sin mor, og hun var enke. En stor skare fra byen var med hende.

¹³Da Herren så hende, fik Han medlidenhed med hende og sagde: “Græd ikke.”

¹⁴Så gik Han hen og rørte ved båren, og bærerne stod stille. Han sagde: “Unge mand, jeg siger dig, stå op!”

¹⁵Den døde mand satte sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham tilbage til hans mor.

¹⁶De blev alle fyldt med ærefrygt og priste Gud. “En stor profet er fremstået blandt os,” sagde de. “Gud har besøgt Sit folk.”

¹⁷Denne beretning om Jesus spredte sig i hele Judæa og den omkringliggende region.

¹⁸Johannes' disciple rapporterede til ham om alle disse ting. Han kaldte to af dem til sig,

¹⁹og sendte dem til Herren for at spørge: “Er Du den, som skal komme, eller skal vi vente en anden?”

²⁰Da mændene kom til Jesus, sagde de: “Johannes Døberen har sendt os til Dig for at spørge: ‘Er Du den, som skal komme, eller skal vi vente en anden?’”

²¹På det tidspunkt helbredte Jesus mange mennesker for sygdomme, lidelser og onde ånder, og gav syn til mange, der var blinde.

²²Så svarede Han sendebudene: “Gå tilbage og fortæl Johannes, hvad I har set og hørt: de blinde får syn, de lamme går, de spedalske bliver renset, de døve hører, de døde opstår, og de fattige får forkyndt det gode budskab.

²³Salig er den, som ikke tager anstød af Mig.”

²⁴Efter Johannes' sendebude var gået, begyndte Jesus at tale til skarerne om Johannes: “Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer i vinden?

²⁵Hvis ikke, hvad gik I ud for at se? En mand klædt i fine klæder? Nej, de, der bærer prægtige klæder og lever i luksus, er i paladser.

²⁶Men hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, siger jeg jer, og endda mere end en profet.

²⁷Dette er den, om hvem der er skrevet: ‘Se, Jeg sender min budbringer foran dig, som skal berede din vej foran dig.’

²⁸Jeg siger jer, blandt dem, der er født af kvinder, er der ingen større end Johannes; dog er selv den mindste i Guds rige større end han.”

²⁹(Alle mennesker, inklusive toldere, da de hørte Jesu ord, anerkendte Guds retfærdighed, idet de var blevet døbt af Johannes.

³⁰Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds hensigt med dem selv, da de ikke var blevet døbt af Johannes.)

³¹“Hvad skal jeg da sammenligne denne generations mennesker med, og hvad ligner de?

³²De er ligesom børn, der sidder på torvet og råber til hinanden: ‘Vi spillede fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang en klagesang, og I græd ikke.’

³³For Johannes Døberen kom hverken spisende brød eller drikkende vin, og I siger, ‘Han er besat.’

³⁴Menneskesønnen kom spisende og drikkende, og I siger, ‘Se, en frådser og en dranker, en ven af toldere og syndere.’

³⁵Dog bliver visdom retfærdiggjort af alle hendes børn.”

³⁶En af farisæerne inviterede Jesus til middag hos sig, og Han gik til farisæerens hus og lagde sig til bords.

³⁷En kvinde i byen, som var en synderinde, fik at vide, at Han spiste hos farisæeren, så hun bragte en alabasterkrukke med parfume.

³⁸Stående bag Ham ved Hans fødder græd hun, og begyndte at væde Hans fødder med sine tårer. Så tørrede hun dem med sit hår, kyssede dem og hældte parfume på dem.

³⁹Da farisæeren, som havde inviteret Ham, så dette, tænkte han ved sig selv: “Hvis denne mand var en profet, ville Han vide, hvem der rører ved Ham, og hvilken slags kvinde hun er—at hun er en synderinde.”

⁴⁰Jesus svarede ham, “Simon, jeg har noget at sige til dig.” “Sig det, Mester,” svarede han.

⁴¹“En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte ham fem hundrede denarer, og den anden halvtreds.

⁴²Da de ikke kunne betale, eftergav han begge deres gæld. Nu, hvem af dem vil elske ham mest?”

⁴³Simon svarede, “Jeg formoder den, som fik den største gæld eftergivet.” “Du har dømt rigtigt,” sagde Jesus.

⁴⁴Så vendte Han sig mod kvinden og sagde til Simon, “Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav Mig intet vand til Mine fødder, men hun har vædet Mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår.

⁴⁵Du gav Mig intet kys, men hun har ikke holdt op med at kysse Mine fødder, siden Jeg kom ind.

⁴⁶Du salvede ikke Mit hoved med olie, men hun har hældt parfume på Mine fødder.

⁴⁷Derfor siger Jeg dig, hendes mange synder er blevet tilgivet, som hendes store kærlighed har vist. Men den, der kun har fået lidt tilgivet, elsker kun lidt.”

⁴⁸Så forsikrede Jesus hende, “Dine synder er tilgivet.”

⁴⁹De andre gæster begyndte at undre sig indbyrdes, “Hvem er denne, som endda tilgiver synder?”

⁵⁰Og Han sagde til kvinden, “Din tro har frelst dig; gå bort i fred.”