Lukasevangeliet 8

¹Kort efter gik Jesus omkring fra den ene by og landsby til den anden og forkyndte det gode budskab om Guds rige. De Tolv var med ham,

²og også nogle kvinder, som var blevet helbredt for onde ånder og sygdomme: Maria kaldet Magdalene, fra hvem syv dæmoner var kommet ud,

³Johanna, hustru til Chuza, Herodes' forvalter; Susanna; og mange andre, som støttede dem med deres egne midler.

⁴Da en stor skare samlede sig, og folk fra forskellige byer kom til Jesus, talte han til dem i en lignelse:

⁵"En sædemand gik ud for at så sin sæd. Mens han såede, faldt noget på vejen; det blev trådt ned, og himlens fugle åd det op.

⁶Noget faldt på klippegrund, og da det voksede op, visnede det, fordi det manglede fugt.

⁷Andet faldt blandt torne, som voksede op sammen med det og kvalte det.

⁸Endnu andet faldt i god jord. Det voksede op og gav en høst hundrede gange større end det, der var sået." Da han sagde dette, råbte han: "Den, der har ører at høre med, lad ham høre."

⁹Hans disciple spurgte om betydningen af denne lignelse.

¹⁰Han svarede: "Til jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder, men til andre taler jeg i lignelser, for at, 'selvom de ser, skal de ikke se; selvom de hører, skal de ikke forstå.'

¹¹"Lignelsens betydning er denne: Sæden repræsenterer Guds ord.

¹²De langs vejen er dem, der hører, og så kommer modstanderen og fjerner ordet fra deres hjerter, så de ikke tror og bliver frelst.

¹³De på klippegrund er dem, der modtager ordet med glæde, når de hører det, men de har ingen rod. De tror en tid, men i en prøvetid falder de fra.

¹⁴Sæden, der faldt blandt torne, repræsenterer dem, der hører, men mens de fortsætter på deres vej, bliver de overvældet af livets bekymringer, rigdomme og fornøjelser, og de modnes ikke.

¹⁵Men sæden i god jord repræsenterer dem med et ædelt og godt hjerte, som hører ordet, bevarer det og gennem udholdenhed bærer frugt.

¹⁶"Ingen tænder en lampe og dækker den med et kar eller sætter den under en seng. I stedet sætter de den på en lysestage, så de, der kommer ind, kan se lyset.

¹⁷For der er intet skjult, som ikke vil blive afsløret, og intet skjult, som ikke vil blive kendt og bragt frem i lyset.

¹⁸Vær derfor opmærksom på, hvordan I lytter. Den, der har, vil få mere; den, der ikke har, selv det, han tror, han har, vil blive taget fra ham."

¹⁹Nu kom Jesu mor og brødre for at se ham, men de kunne ikke komme nær ham på grund af skaren.

²⁰Nogen fortalte ham: "Din mor og dine brødre står udenfor og ønsker at se dig."

²¹Han svarede: "Min mor og mine brødre er dem, der hører Guds ord og gør det."

²²På en bestemt dag sagde Jesus til sine disciple: "Lad os tage over til den anden side af søen." Så de gik ombord i en båd og satte ud.

²³Mens de sejlede, faldt han i søvn. En storm kom ned over søen, så båden blev oversvømmet, og de var i fare.

²⁴Disciplene nærmede sig ham og vækkede ham og sagde: "Mester, Mester, vi er i fare!" Han rejste sig og truede vinden og de oprørte vande; stormen lagde sig, og alt blev stille.

²⁵"Hvor er jeres tro?" spurgte han sine disciple. Fyldt med ærefrygt og undren spurgte de hinanden: "Hvem er dette? Han befaler endda vindene og vandet, og de adlyder ham."

²⁶De rejste til regionen Gerasenernes land, som ligger på den anden side af søen fra Galilæa.

²⁷Da Jesus gik i land, blev han mødt af en mand fra byen, som var besat af dæmoner. I lang tid havde denne mand ikke båret tøj eller boet i et hus, men havde boet i gravene.

²⁸Da han så Jesus, råbte han og faldt ned for hans fødder og råbte højt: "Hvad vil du mig, Jesus, den Højeste Guds Søn? Jeg beder dig, pin mig ikke!"

²⁹For Jesus havde befalet den urene ånd at komme ud af manden. Mange gange havde den grebet ham, og selvom han var lænket hånd og fod og holdt under bevogtning, havde han brudt sine lænker og var blevet drevet af dæmonen til øde steder.

³⁰Jesus spurgte ham: "Hvad er dit navn?" "Legion," svarede han, for mange dæmoner var kommet ind i ham.

³¹Og de bad Jesus gentagne gange om ikke at sende dem ned i Afgrunden.

³²En stor flok svin gik der og græssede på bjergsiden. Dæmonerne bad Jesus om at lade dem gå ind i svinene, og han tillod dem det.

³³Da dæmonerne forlod manden, gik de ind i svinene, og flokken styrtede ned ad den stejle skrænt i søen og druknede.

³⁴Da de, der vogtede svinene, så, hvad der var sket, løb de bort og rapporterede dette i byen og på landet,

³⁵og folk gik ud for at se, hvad der var sket. Da de kom til Jesus, fandt de manden, som dæmonerne var forladt, siddende ved Jesu fødder, påklædt og ved sin fornuft; og de blev bange.

³⁶De, der havde været vidne til det, fortalte folk, hvordan manden, der var besat af dæmoner, var blevet helbredt.

³⁷Så bad alle folk i Gerasenernes land Jesus om at forlade dem, fordi de var overvældet af frygt. Så han gik ombord i båden og forlod dem.

³⁸Manden, som dæmonerne havde forladt, bad om at få følge med ham, men Jesus sendte ham bort og sagde,

³⁹"Vend hjem og fortæl, hvor meget Gud har gjort for dig." Så manden gik bort og forkyndte i hele byen, hvor meget Jesus havde gjort for ham.

⁴⁰Da Jesus vendte tilbage, bød en skare ham velkommen, for de ventede alle på hans ankomst.

⁴¹Så kom en mand ved navn Jairus, en synagogeforstander, hen og faldt ned for Jesu fødder og bad ham indtrængende om at komme til hans hus

⁴²fordi hans eneste datter, en pige på omkring tolv år, var ved at dø. Mens Jesus var på vej, var skarerne ved at kvæle ham.

⁴³Og en kvinde var der, som havde lidt af blødninger i tolv år, men ingen kunne helbrede hende.

⁴⁴Hun nærmede sig bagfra og rørte ved kanten af hans kappe, og straks standsede hendes blødning.

⁴⁵"Hvem rørte ved mig?" spurgte Jesus. Da de alle nægtede det, bemærkede Peter: "Mester, folkene trænges og presser sig mod dig."

⁴⁶Men Jesus sagde: "Nogen har rørt ved mig; jeg ved, at kraft er gået ud fra mig."

⁴⁷Så kom kvinden, da hun indså, at hun ikke kunne forblive ubemærket, skælvende og faldt ned for hans fødder. I alles nærvær forklarede hun, hvorfor hun havde rørt ved ham, og hvordan hun straks var blevet helbredt.

⁴⁸Så sagde han til hende: "Datter, din tro har gjort dig rask. Gå i fred."

⁴⁹Mens Jesus stadig talte, kom nogen fra Jairus' hus, synagogeforstanderen. "Din datter er død," sagde han. "Gør ikke mesteren ulejlighed mere."

⁵⁰Da Jesus hørte dette, sagde han til Jairus: "Frygt ikke; tro blot, og hun vil blive helbredt."

⁵¹Da han ankom til Jairus' hus, tillod han kun Peter, Johannes og Jakob samt barnets far og mor at gå ind med ham.

⁵²I mellemtiden sørgede og græd alle for hende. "Hold op med at græde," sagde Jesus. "Hun er ikke død, men sover."

⁵³De hånede ham, da de var sikre på, at hun var død.

⁵⁴Men han tog hende ved hånden og sagde: "Mit barn, stå op!"

⁵⁵Hendes ånd vendte tilbage, og hun rejste sig straks. Så beordrede Jesus dem at give hende noget at spise.

⁵⁶Hendes forældre var forbløffede, men han beordrede dem ikke at fortælle nogen, hvad der var sket.