Markusevangeliet 8

¹I de dage, da der igen var en stor skare, og de ikke havde noget at spise, kaldte Jesus sine disciple til sig og sagde,

²"Jeg har medfølelse med disse mennesker, fordi de har været hos mig i tre dage nu og ikke har noget at spise.

³Hvis jeg sender dem sultne hjem, vil de besvime på vejen, for nogle af dem er kommet langvejs fra."

⁴Hans disciple svarede ham: "Hvor kan nogen finde nok brød her i denne øde egn til at mætte dem?"

⁵Han spurgte dem: "Hvor mange brød har I?" De sagde: "Syv."

⁶Han bad skaren om at sætte sig ned på jorden. Han tog de syv brød, takkede, brød dem og gav dem til sine disciple for at dele ud til folket, og de gjorde det.

⁷De havde også nogle få små fisk; han velsignede dem og beordrede disciplene til også at dele disse ud.

⁸Folket spiste og blev mætte, og de samlede syv kurve fulde af brudstykker, der var tilovers.

⁹Der var omkring fire tusinde mennesker til stede. Efter at have sendt dem bort,

¹⁰gik han om bord i båden med sine disciple og rejste til egnen Dalmanutha.

¹¹Farisæerne kom hen og begyndte at diskutere med ham, idet de søgte et tegn fra himlen for at udfordre ham.

¹²Han sukkede dybt i sin ånd og sagde: "Hvorfor søger denne generation et tegn? Sandelig siger jeg jer, intet tegn vil blive givet dem."

¹³Så forlod han dem, gik igen om bord i båden og krydsede til den anden side.

¹⁴Disciplene havde glemt at tage brød med, undtagen ét brød, de havde med sig i båden.

¹⁵Han advarede dem og sagde: "Pas på surdejen fra farisæerne og surdejen fra Herodes."

¹⁶De talte indbyrdes og konkluderede: "Det er fordi vi ikke har brød."

¹⁷Bevidst om deres diskussion sagde Jesus til dem: "Hvorfor taler I om, at I ikke har brød? Forstår I stadig ikke eller begriber det? Er jeres hjerter forhærdede?

¹⁸Har I øjne, men ser ikke, og har I ører, men hører ikke? Og husker I ikke?

¹⁹Da jeg brød de fem brød til de fem tusinde, hvor mange kurve fulde af brudstykker samlede I op?" De sagde: "Tolv."

²⁰"Og da jeg brød de syv brød til de fire tusinde, hvor mange kurve fulde af brudstykker samlede I op?" De svarede: "Syv."

²¹Han spurgte dem: "Er I stadig uden forståelse?"

²²De kom til Bethsaida, og nogle mennesker bragte en blind mand til Jesus og bad ham om at røre ved ham.

²³Han tog den blinde mand ved hånden og førte ham uden for landsbyen. Efter at have spyttet på mandens øjne og lagt sine hænder på ham, spurgte han: "Ser du noget?"

²⁴Han så op og sagde: "Jeg ser mennesker; de ligner træer, der går rundt."

²⁵Jesus lagde sine hænder på mandens øjne igen. Så blev hans øjne åbnet, hans syn blev genoprettet, og han så alting klart.

²⁶Jesus sendte ham hjem og sagde: "Gå ikke engang ind i landsbyen."

²⁷Jesus gik ud med sine disciple til landsbyerne omkring Cæsarea Filippi. På vejen spurgte han dem: "Hvem siger folk, at jeg er?"

²⁸De svarede: "Nogle siger Johannes Døberen; andre siger Elias; og andre igen en af profeterne."

²⁹"Men hvad med jer?" spurgte han. "Hvem siger I, at jeg er?" Peter svarede: "Du er Kristus."

³⁰Han advarede dem om ikke at fortælle nogen om ham.

³¹Han begyndte derefter at lære dem, at Menneskesønnen måtte lide mange ting og blive forkastet af de ældste, ypperstepræsterne og de skriftkloge, og blive dræbt, og efter tre dage opstå igen.

³²Han talte åbent om dette, og Peter tog ham til side og begyndte at irettesætte ham.

³³Men idet han vendte sig og så sine disciple, irettesatte han Peter og sagde: "Vig bag mig, Satan! Du har ikke Guds tanker, men menneskers."

³⁴Så kaldte han skaren til sig sammen med sine disciple og sagde: "Hvis nogen vil være min discipel, skal han fornægte sig selv, tage sit kors op og følge mig.

³⁵For den, der vil redde sit liv, vil miste det, men den, der mister sit liv for min skyld og for evangeliets skyld, vil redde det.

³⁶Hvad gavner det et menneske at vinde hele verden, men miste sin sjæl?

³⁷Eller hvad kan nogen give i bytte for sin sjæl?

³⁸Hvis nogen skammer sig over mig og mine ord i denne utro og syndige generation, vil Menneskesønnen skamme sig over dem, når han kommer i sin Faders herlighed med de hellige engle."