Matthæusevangeliet 12

¹På den tid gik Jesus gennem kornmarkerne på sabbatten, og hans disciple, som følte sig sultne, begyndte at plukke nogle aks og spise dem.

²Da farisæerne så dette, sagde de til ham: “Se, dine disciple gør, hvad der ikke er tilladt på sabbatten.”

³Han svarede: “Har I ikke læst, hvad David gjorde, da han og hans ledsagere blev sultne?

⁴Han gik ind i Guds hus, og de spiste de hellige brød, som det ikke var tilladt for ham eller hans ledsagere at spise, men kun for præsterne.

⁵Eller har I ikke læst i loven, at præsterne i templet vanhelliger sabbatten, men alligevel er uskyldige?

⁶Men jeg siger jer, noget større end templet er til stede.

⁷Hvis I havde forstået, hvad dette betyder: ‘Jeg ønsker barmhjertighed, ikke offer,’ ville I ikke have fordømt de uskyldige.

⁸For Menneskesønnen har myndighed over sabbatten.”

⁹Da han gik derfra, gik han ind i deres synagoge.

¹⁰Inde var der en mand med en vissen hånd. De spurgte Jesus: “Er det tilladt at helbrede på sabbatten?” for at de kunne anklage ham.

¹¹Han spurgte dem: “Hvis nogen af jer har et får, og det falder i en grøft på sabbatten, vil han så ikke gribe fat i det og løfte det op?

¹²Hvor meget mere værdifuld er en person end et får! Derfor er det tilladt at gøre godt på sabbatten.”

¹³Så sagde han til manden: “Ræk din hånd ud.” Han rakte den ud, og den blev genoprettet, lige så sund som den anden.

¹⁴Men farisæerne gik ud og sammensvor sig imod ham, overvejede hvordan de kunne ødelægge ham.

¹⁵Da Jesus blev klar over dette, trak han sig tilbage derfra. Mange fulgte ham, og han helbredte dem alle,

¹⁶og han advarede dem om ikke at afsløre, hvem han var.

¹⁷Dette skete for at opfylde det, der var talt gennem profeten Esajas:

¹⁸“Se, min tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min sjæl har velbehag; jeg har lagt min Ånd på ham, han skal bringe retfærdighed til folkene.

¹⁹Han vil ikke strides eller råbe; ingen vil høre hans stemme på gaderne.

²⁰Et knækket siv vil han ikke bryde, og en rygende væge vil han ikke slukke, før han fører retfærdighed til sejr.

²¹I hans navn vil folkene sætte deres håb.”

²²Da blev en dæmonbesat mand, som var blind og stum, bragt til Jesus, og han helbredte ham, så manden både kunne tale og se.

²³Alle folk var forundrede og sagde: “Kunne dette være Davids søn?”

²⁴Men da farisæerne hørte dette, sagde de: “Denne mand driver kun dæmoner ud ved Beelzebul, dæmonernes fyrste.”

²⁵Da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: “Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og enhver by eller hus i splid med sig selv vil ikke bestå.

²⁶Hvis Satan driver Satan ud, er han i splid med sig selv. Hvordan kan hans rige da bestå?

²⁷Og hvis jeg driver dæmoner ud ved Beelzebul, ved hvem driver jeres sønner dem da ud? Derfor vil de være jeres dommere.

²⁸Men hvis jeg uddriver dæmoner ved Guds Ånd, så er Guds rige virkelig kommet til jer.

²⁹Eller hvordan kan nogen gå ind i en stærk mands hus og tage hans ejendele, medmindre han først binder den stærke mand? Så kan han plyndre hans hus.

³⁰Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

³¹Derfor siger jeg jer, enhver slags synd og bespottelse kan tilgives, men bespottelse mod Ånden vil ikke blive tilgivet.

³²Enhver, der taler et ord imod Menneskesønnen, vil blive tilgivet, men enhver, der taler imod Helligånden, vil ikke blive tilgivet, hverken i denne tidsalder eller i den kommende.

³³Dyrk et træ til at være godt, og dets frugt vil være god; eller lad et træ være dårligt, og dets frugt vil være dårlig, for et træ kendes på sin frugt.

³⁴I øgleyngel, hvordan kan I, som er onde, sige noget godt? For munden taler, hvad hjertet er fuldt af.

³⁵En god person bringer gode ting frem af det gode, der er gemt i ham, og en ond person bringer onde ting frem af det onde, der er gemt i ham.

³⁶Men jeg siger jer, at alle skal aflægge regnskab på dommens dag for hvert skødesløst ord, de har talt.

³⁷For ved dine ord vil du blive dømt uskyldig, og ved dine ord vil du blive fordømt.”

³⁸Da nærmede nogle af de skriftkloge og farisæerne sig ham og sagde: “Mester, vi ønsker at se et tegn fra dig.”

³⁹Han svarede: “En ond og utro slægt kræver et tegn! Men intet vil blive givet undtagen profeten Jonas' tegn.

⁴⁰For ligesom Jonas var tre dage og tre nætter i bugen på en stor fisk, sådan vil Menneskesønnen være tre dage og tre nætter i jordens hjerte.

⁴¹Mændene fra Nineve vil stå op ved dommen med denne slægt og fordømme den; for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og nu er noget større end Jonas her.

⁴²Dronningen fra Syden vil rejse sig ved dommen med denne slægt og fordømme den; for hun kom fra jordens ender for at lytte til Salomons visdom, og nu er noget større end Salomon her.

⁴³Når en uren ånd kommer ud af en person, vandrer den gennem tørre steder og søger hvile, men finder det ikke.

⁴⁴Så siger den: ‘Jeg vil vende tilbage til mit hus, hvorfra jeg kom.’ Når den ankommer, finder den huset ubeboet, fejet rent og sat i orden.

⁴⁵Så går den og tager syv andre ånder med sig, værre end den selv, og de går ind og bor der. Og den sidste tilstand for den person er værre end den første. Sådan vil det være med denne onde slægt.”

⁴⁶Mens han stadig talte til mængden, stod hans mor og brødre udenfor og ønskede at tale med ham.

⁴⁷Nogen informerede ham: “Din mor og dine brødre står udenfor og ønsker at tale med dig.”

⁴⁸Han svarede til den, der fortalte ham: “Hvem er min mor, og hvem er mine brødre?”

⁴⁹Gestikulerende mod sine disciple sagde han: “Her er min mor og mine brødre.

⁵⁰For den, der gør min himmelske Faders vilje, er virkelig min bror, søster og mor.”