Matthæusevangeliet 14

¹I den periode blev Herodes tetrarken opmærksom på nyhederne om Jesus,

²og han sagde til sine tjenere: “Dette er Johannes Døberen; han er blevet oprejst fra de døde, og det er derfor, mirakuløse kræfter er i arbejde i ham.”

³For Herodes havde taget Johannes i forvaring, bundet ham og sat ham i fængsel på grund af Herodias, hans bror Filips hustru.

⁴For Johannes havde sagt til ham: “Det er imod loven for dig at have hende.”

⁵Herodes ønskede at dræbe Johannes, men han frygtede folket, fordi de betragtede Johannes som en profet.

⁶Men da Herodes' fødselsdag kom, dansede Herodias' datter foran gæsterne og behagede Herodes så meget,

⁷at han svor at give hende, hvad hun end bad om.

⁸Opfordret af sin mor sagde hun: “Giv mig her på et fad Johannes Døberens hoved.”

⁹Kongen blev bedrøvet, men på grund af sine eder og sine middagsgæster befalede han, at det skulle gives.

¹⁰Han sendte ordrer og lod Johannes halshugge i fængslet.

¹¹Johannes' hoved blev præsenteret på et fad og givet til pigen, som derefter tog det til sin mor.

¹²Johannes' disciple kom, tog liget bort og begravede det; derefter gik de og fortalte Jesus det.

¹³Da Jesus hørte om Johannes, trak han sig tilbage med båd til et afsides sted for sig selv. Men da skarerne hørte om dette, fulgte de ham til fods fra byerne.

¹⁴Da han kom i land, så han en stor skare, følte medlidenhed med dem og helbredte deres syge.

¹⁵Da det blev aften, kom disciplene til ham og sagde: “Dette er et øde sted, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå til landsbyerne og købe sig noget mad.”

¹⁶Men Jesus svarede: “Der er ingen grund til, at de skal gå; I skal give dem noget at spise.”

¹⁷De svarede: “Vi har her kun fem brød og to fisk.”

¹⁸Og han sagde: “Bring dem til mig.”

¹⁹Han beordrede folket til at sætte sig ned på græsset. Han tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen, takkede og brød brødene. Derefter gav han dem til disciplene, og disciplene gav dem til folket.

²⁰De spiste alle og blev mætte, og disciplene samlede tolv kurve fulde af de stykker, der var tilovers.

²¹De, der spiste, var omkring fem tusinde mænd, foruden kvinder og børn.

²²Straks beordrede Jesus disciplene til at gå ombord i båden og tage i forvejen over til den anden side, mens han sendte skaren bort.

²³Efter at han havde sendt dem bort, gik han op på bjergsiden for sig selv for at bede. Da det blev aften, var han der alene,

²⁴men båden var allerede et godt stykke fra land, slået af bølgerne, fordi vinden var imod den.

²⁵I den fjerde nattevagt gik Jesus ud til dem, vandrende på havet.

²⁶Da disciplene så ham vandre på havet, blev de skrækslagne og sagde: “Det er et spøgelse!” og skreg af frygt.

²⁷Men Jesus beroligede dem straks og sagde: “Fat mod! Det er mig; frygt ikke.”

²⁸Peter svarede ham: “Herre, hvis det er dig, så byd mig at komme til dig på vandet.”

²⁹Og han sagde: “Kom.” Så steg Peter ud af båden, gik på vandet og kom hen imod Jesus.

³⁰Men da han så vinden, blev han bange og begyndte at synke og råbte: “Herre, frels mig!”

³¹Jesus rakte straks sin hånd ud og greb fat i ham. “Du lidettroende,” sagde han, “hvorfor tvivlede du?”

³²Da de steg op i båden, lagde vinden sig.

³³Så tilbad de, der var i båden, ham og sagde: “Sandelig, du er Guds Søn.”

³⁴Da de var kommet over, ankom de til Gennesaret.

³⁵Og da mændene på det sted genkendte ham, sendte de bud til hele den omkringliggende egn og bragte til ham alle, der var syge;

³⁶og de bad ham om at lade de syge blot røre ved kanten af hans kappe, og alle, der rørte ved den, blev helbredt.