Matthæusevangeliet 15

¹Da kom nogle farisæere og skriftkloge til Jesus fra Jerusalem og spurgte,

²"Hvorfor overtræder dine disciple de gamles overlevering? De vasker ikke hænder, når de spiser."

³Jesus svarede, "Og hvorfor overtræder I Guds bud for jeres overleverings skyld?

⁴For Gud har sagt: 'Ær din far og din mor,' og: 'Den, der taler ondt om sin far eller mor, skal lide døden.'

⁵Men I siger, at hvis nogen erklærer til sin far eller mor: 'Den hjælp, I kunne have fået fra mig, er en gave til Gud,'

⁶så behøver de ikke at opfylde deres pligt over for deres far eller mor med det. Således ophæver I Guds ord for jeres overleverings skyld.

⁷I hyklere! Esajas havde ret, da han profeterede om jer:

⁸'Dette folk ærer mig med deres læber, men deres hjerter er langt fra mig.

⁹Deres tilbedelse er forgæves; deres lærdomme er kun menneskebud.'"

¹⁰Jesus samlede folkemængden og sagde: "Lyt og forstå.

¹¹Det er ikke det, der går ind i munden, der gør et menneske urent, men det, der kommer ud af munden, det gør dem urene."

¹²Da kom disciplene til ham og sagde, "Ved du, at farisæerne blev forarget, da de hørte dette?"

¹³Han svarede, "Enhver plante, som min himmelske Fader ikke har plantet, vil blive rykket op med rode.

¹⁴Lad dem være; de er blinde vejledere. Hvis en blind leder en blind, vil begge falde i en grøft."

¹⁵Peter sagde, "Hjælp os med at forstå lignelsen."

¹⁶"Er I stadig uden forståelse?" spurgte Jesus dem.

¹⁷"Ser I ikke, at hvad der går ind i munden, går i maven og derefter udskilles?

¹⁸Men de ting, der kommer ud af munden, kommer fra hjertet, og disse gør et menneske urent.

¹⁹For fra hjertet kommer onde tanker—mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd, bagvaskelse.

²⁰Disse er, hvad der virkelig gør et menneske urent; men at spise med uvaskede hænder gør dem ikke urene."

²¹Jesus forlod det sted og trak sig tilbage til egnen omkring Tyrus og Sidon.

²²En kana'anæisk kvinde fra den egn kom til ham og råbte, "Herre, Davids søn, forbarm dig over mig! Min datter er hårdt besat af en dæmon."

²³Men Jesus svarede hende ikke et ord. Så hans disciple kom til ham og bad ham, "Send hende væk, for hun bliver ved med at råbe efter os."

²⁴Han svarede, "Jeg er kun sendt til de fortabte får af Israels hus."

²⁵Kvinden kom og bøjede sig for ham. "Herre, hjælp mig!" sagde hun.

²⁶Han svarede, "Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til hundene."

²⁷"Ja, Herre," sagde hun, "men selv hundene spiser de krummer, der falder fra deres herrers bord."

²⁸Da sagde Jesus til hende, "Kvinde, din tro er stor! Din bøn er hørt." Og hendes datter blev helbredt i det øjeblik.

²⁹Jesus forlod det sted og rejste langs Galilæas sø. Så gik han op på en bjergskråning og satte sig.

³⁰Store skarer kom til ham med de lamme, de blinde, de krøblinge, de stumme og mange andre, og lagde dem for hans fødder; og han helbredte dem.

³¹Folkene blev forundrede, da de så de stumme tale, de krøblinge blive raske, de lamme gå, og de blinde se. Og de priste Israels Gud.

³²Jesus kaldte sine disciple til sig og sagde, "Jeg har medlidenhed med disse mennesker; de har allerede været hos mig i tre dage og har intet at spise. Jeg vil ikke sende dem bort sultne, for de kunne blive udmattede på vejen."

³³Hans disciple svarede, "Hvor kan vi få nok brød i denne øde egn til at mætte sådan en skare?"

³⁴"Hvor mange brød har I?" spurgte Jesus. "Syv," svarede de, "og nogle få små fisk."

³⁵Han beordrede folkemængden til at sætte sig på jorden.

³⁶Så tog han de syv brød og fiskene, og efter at have takket, brød han dem og gav dem til disciplene, og de gav dem videre til folket.

³⁷Alle spiste og blev mætte. Bagefter samlede disciplene syv kurve fulde af de stykker, der var tilovers.

³⁸De, der spiste, var fire tusinde mænd foruden kvinder og børn.

³⁹Efter at have sendt skarerne bort, gik Jesus ombord i båden og tog til egnen omkring Magadan.