Matthæusevangeliet 22

¹Jesus talte til dem igen i lignelser og sagde:

²"Himmeriget ligner en konge, der holdt bryllupsfest for sin søn.

³Han sendte sine tjenere ud for at kalde dem, der var inviteret til festen, men de ville ikke komme.

⁴Han sendte igen andre tjenere og sagde: 'Sig til de inviterede: Se, jeg har forberedt mit måltid; mine okser og fedekvæg er slagtet, og alt er klart. Kom til bryllupsfesten.'

⁵Men de tog ikke hensyn og gik deres vej, en til sin mark, en anden til sin forretning.

⁶De andre greb hans tjenere, mishandlede dem og dræbte dem.

⁷Kongen blev rasende. Han sendte sin hær og ødelagde disse mordere og brændte deres by.

⁸Så sagde han til sine tjenere: 'Bryllupsfesten er forberedt, men de inviterede var ikke værdige.

⁹Gå derfor ud til hovedvejene og inviter så mange, som I finder, til festen.'

¹⁰Så gik tjenerne ud på gaderne og samlede alle, de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fyldt med gæster.

¹¹Men da kongen kom ind for at se gæsterne, bemærkede han en mand, der ikke var klædt i bryllupstøj.

¹²Han spurgte, 'Ven, hvordan er du kommet ind her uden bryllupstøj?' Manden var målløs.

¹³Så sagde kongen til tjenerne: 'Bind ham på hænder og fødder, og kast ham ud i mørket udenfor, hvor der vil være gråd og tænders gnidsel.'

¹⁴For mange er kaldet, men få er udvalgt.

¹⁵Så gik farisæerne ud og lagde råd op om, hvordan de kunne fange ham i hans ord.

¹⁶De sendte deres disciple til ham sammen med herodianerne og sagde: "Mester, vi ved, at du er sandfærdig og lærer Guds vej i sandhed, og du bryder dig ikke om nogens mening, for du lader dig ikke påvirke af ydre fremtoning.

¹⁷Sig os derfor, hvad du mener: Er det lovligt at betale skat til kejseren eller ej?"

¹⁸Men Jesus, som kendte deres ondskab, sagde: "Hvorfor frister I mig, I hyklere?

¹⁹Vis mig mønten, der bruges til skatten." De bragte ham en denar,

²⁰og han spurgte dem: "Hvis billede og indskrift er dette?"

²¹"Kejserens," svarede de. Så sagde han til dem: "Giv derfor kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er."

²²Da de hørte dette, undrede de sig, og de forlod ham og gik deres vej.

²³Samme dag kom saddukæerne, som benægter opstandelsen, til ham med et spørgsmål.

²⁴"Mester," sagde de, "Moses sagde: 'Hvis en mand dør uden at have børn, skal hans bror gifte sig med enken og oprejse afkom for ham.'

²⁵Nu var der syv brødre hos os. Den første giftede sig og døde, og uden at have børn efterlod han sin hustru til sin bror.

²⁶Det samme skete med den anden og tredje bror, helt ned til den syvende.

²⁷Til sidst døde kvinden også.

²⁸I opstandelsen, hvis hustru vil hun da være af de syv, da alle var gift med hende?"

²⁹Jesus svarede: "I tager fejl, fordi I ikke kender Skrifterne eller Guds kraft.

³⁰For i opstandelsen gifter de sig hverken eller bliver giftet bort, men er som englene i himlen.

³¹Men angående de dødes opstandelse, har I ikke læst, hvad Gud sagde til jer,

³²'Jeg er Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud'? Han er de levendes Gud, ikke de dødes."

³³Folkemængden hørte dette og blev forbløffet over hans lære.

³⁴Da farisæerne hørte, at Jesus havde bragt saddukæerne til tavshed, samledes de.

³⁵En af dem, en lovkyndig, prøvede ham med dette spørgsmål:

³⁶"Mester, hvilket bud er det største i loven?"

³⁷Jesus svarede: "'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.'

³⁸Dette er det fornemste og største bud.

³⁹Og det andet er ligesom det: 'Du skal elske din næste som dig selv.'

⁴⁰Disse to bud er grundlaget for hele loven og profeterne."

⁴¹Mens farisæerne var forsamlede, spurgte Jesus dem,

⁴²"Hvad mener I om Messias? Hvis søn er han?" De svarede, "Davids søn."

⁴³Han sagde til dem: "Hvordan kan det så være, at David, inspireret af Ånden, kalder ham 'Herre'? For han siger,

⁴⁴'Herren sagde til min Herre: "Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender under dine fødder."'

⁴⁵Hvis David kalder ham 'Herre,' hvordan kan han så være hans søn?"

⁴⁶Ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag turde ingen længere stille ham spørgsmål.