Matthæusevangeliet 23

¹Da talte Jesus til skarerne og sine disciple,

²og sagde: “De skriftkloge og farisæerne har sat sig på Moses' stol.

³Derfor skal I gøre og overholde alt, hvad de siger til jer, men følg ikke deres eksempel, for de praktiserer ikke, hvad de prædiker.

⁴De binder tunge byrder sammen og lægger dem på folks skuldre, men de selv vil ikke røre dem med en finger.

⁵Alle deres handlinger gør de for at blive set af andre: de gør deres bønneremme brede og kvasterne på deres klæder lange;

⁶de glæder sig over de fornemme pladser ved festmåltiderne og de bedste pladser i synagogerne;

⁷de nyder hilsenerne på markedspladserne og at blive kaldt ‘Rabbi’ af andre.

⁸Men I skal ikke kaldes ‘Rabbi’, for I har én Lærer, og I er alle søskende.

⁹Og kald ikke nogen på jorden ‘fader’, for I har én Fader, som er i himlen.

¹⁰I skal heller ikke kaldes ledere, for I har én Leder, Kristus.

¹¹Den, der er størst blandt jer, skal være jeres tjener.

¹²For den, der ophøjer sig selv, vil blive ydmyget, og den, der ydmyger sig selv, vil blive ophøjet.

¹³“Men ve jer, skriftkloge og farisæere, hyklere! I lukker himmerigets dør i ansigtet på folk. I går ikke selv ind, og I tillader heller ikke dem, der er på vej ind, at gå ind.

¹⁴[14]

¹⁵“Ve jer, skriftkloge og farisæere, hyklere! I rejser over land og hav for at gøre en enkelt tilhængere, og når de bliver det, gør I dem til et barn af helvede dobbelt så meget som I selv.

¹⁶“Ve jer, blinde vejledere! I siger, ‘Hvis nogen sværger ved templet, betyder det ingenting; men hvis nogen sværger ved guldet i templet, er de bundet af den ed.’

¹⁷I blinde tåber! Hvad er vigtigst: guldet, eller templet, der helliger guldet?

¹⁸Og I siger, ‘Hvis nogen sværger ved alteret, betyder det ingenting; men hvis nogen sværger ved gaven på alteret, er de bundet af den ed.’

¹⁹I blinde mænd! Hvad er vigtigst: gaven, eller alteret, der gør gaven hellig?

²⁰Derfor, den der sværger ved alteret, sværger ved det og ved alt, hvad der er på det.

²¹Og den der sværger ved templet, sværger ved det og ved ham, der bor i det.

²²Og den der sværger ved himlen, sværger ved Guds trone og ved ham, der sidder på den.

²³“Ve jer, skriftkloge og farisæere, hyklere! I giver tiende af jeres krydderier—mynte, dild og kommen. Men I har forsømt lovens vigtigere sager—retfærdighed, barmhjertighed og trofasthed. Disse burde I have praktiseret uden at forsømme de andre.

²⁴I blinde vejledere! I sier en myg fra, mens I sluger en kamel.

²⁵“Ve jer, skriftkloge og farisæere, hyklere! I renser ydersiden af bægeret og fadet, men indeni er de fulde af grådighed og selvforkælelse.

²⁶Blinde farisæer! Rens først indersiden af bægeret og fadet, så vil ydersiden også blive ren.

²⁷“Ve jer, skriftkloge og farisæere, hyklere! I er som kalkede grave, der ser smukke ud udenpå, men indeni er de fulde af de dødes knogler og al urenhed.

²⁸På samme måde ser I retfærdige ud for folk udenpå, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed.

²⁹“Ve jer, skriftkloge og farisæere, hyklere! I bygger gravene for profeterne og dekorerer de retfærdiges grave.

³⁰Og I siger, ‘Hvis vi havde levet i vore forfædres dage, ville vi ikke have været partnere med dem i at udgyde profeternes blod.’

³¹Ved at sige dette, anerkender I, at I er efterkommere af dem, der myrdede profeterne.

³²Så opfyld da, hvad jeres forfædre begyndte!

³³I slanger! I øgleyngel! Hvordan vil I undslippe at blive dømt til helvede?

³⁴Derfor sender jeg jer profeter, vismænd og skriftkloge. Nogle af dem vil I dræbe og korsfæste; andre vil I piske i jeres synagoger og forfølge fra by til by.

³⁵Og således vil alt det retfærdige blod, der er blevet udgydt på jorden, komme over jer, fra den retfærdige Abels blod til blodet af Zakarias, søn af Berekias, som I dræbte mellem templet og alteret.

³⁶Sandelig, jeg siger jer, alt dette vil falde over denne generation.

³⁷“Jerusalem, Jerusalem, du som dræber profeterne og stener dem, der er sendt til dig, hvor ofte har jeg ønsket at samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under sine vinger, men I ville ikke.

³⁸Se, jeres hus bliver overladt til jer øde.

³⁹For jeg siger jer, I vil kun se mig igen, når I udråber, ‘Velsignet er han, som kommer i Herrens navn.’”