Filipperbrevet 2

¹Hvis der altså er nogen opmuntring i Kristus, hvis nogen trøst fra hans kærlighed, hvis noget fællesskab i Ånden, hvis nogen hengivenhed og medfølelse,

²så gør min glæde fuldkommen ved at være af samme sind, have den samme kærlighed, være forenede i ånd og fokuserede på ét formål.

³Gør intet ud af selvisk ambition eller tom forfængelighed. I stedet, i ydmyghed, værdsæt andre som vigtigere end jer selv;

⁴se ikke blot på jeres egne interesser, men også på andres interesser.

⁵Hav den samme indstilling blandt jer, som var i Kristus Jesus:

⁶Han, som var i Guds skikkelse, anså det ikke som et rov at være Gud lig;

⁷men han gav afkald på det og tog en tjeners skikkelse på, blev menneskelig i sin fremtræden.

⁸Og da han blev fundet i skikkelse som et menneske, ydmygede han sig selv ved at blive lydig til døden, ja, døden på et kors.

⁹Derfor ophøjede Gud ham højt og gav ham navnet over alle navne,

¹⁰for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen, på jorden og under jorden,

¹¹og hver tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Guds Faders ære.

¹²Derfor, mine elskede, ligesom I altid har adlydt, ikke kun i mit nærvær, men nu meget mere i mit fravær, så arbejd på jeres egen frelse med frygt og bæven;

¹³for det er Gud, som virker i jer, både at ville og at virke for at opfylde hans gode formål.

¹⁴Gør alt uden klager eller knurren,

¹⁵så I kan blive uangribelige og rene, som Guds børn uden fejl i en fordrejet og pervers generation. Da vil I skinne blandt dem som stjerner på himlen,

¹⁶mens I holder fast ved livets ord. Og så vil jeg kunne være stolt på Kristi dag, at jeg ikke løb eller arbejdede forgæves.

¹⁷Men selvom jeg bliver udgydt som et drikoffer på jeres tro og tjenestes offer, er jeg glad og glæder mig med jer alle.

¹⁸På samme måde bør I også være glade og glæde jer med mig.

¹⁹Men jeg håber i Herren Jesus at sende Timotheus til jer snart, så jeg også kan blive opmuntret, når jeg hører om jeres tilstand.

²⁰For jeg har ingen anden af samme sind, som oprigtigt vil bekymre sig for jeres velfærd.

²¹For de søger alle deres egne interesser, snarere end Kristi Jesu.

²²Men I kender hans beviste karakter, at han tjente med mig i evangeliets arbejde som en søn med sin far.

²³Derfor håber jeg at sende ham hurtigt, så snart jeg ser, hvordan det går med mig;

²⁴og jeg er overbevist i Herren, at jeg selv også snart vil komme.

²⁵Men jeg fandt det nødvendigt at sende Epafroditus tilbage til jer, min bror, medarbejder og medsoldat, som også er jeres budbringer og tjener til mine behov,

²⁶fordi han længes efter jer alle og er bekymret, fordi I hørte, at han var syg.

²⁷For han var virkelig syg, og næsten døde. Men Gud havde barmhjertighed med ham, og ikke kun med ham, men også med mig, for at skåne mig for sorg på sorg.

²⁸Derfor er jeg desto mere ivrig efter at sende ham, så når I ser ham igen, kan I glæde jer, og jeg kan have mindre bekymring.

²⁹Modtag ham da i Herren med al glæde, og hold sådanne mennesker i høj agtelse,

³⁰fordi han kom tæt på døden for Kristi arbejde, idet han risikerede sit liv for at opveje den hjælp, I ikke kunne give mig.