Johannes' Åbenbaring 10

¹Jeg så en anden mægtig engel stige ned fra himlen, klædt i en sky, med en regnbue over sit hoved. Hans ansigt skinnede som solen, og hans ben var som ildsøjler.

²I sin hånd havde han en lille bogrulle, som lå åben. Han satte sin højre fod på havet og sin venstre på jorden.

³Han råbte med høj røst, som en løve brøler, og da han råbte, talte de syv tordener.

⁴Da de syv tordener havde talt, var jeg ved at skrive, men jeg hørte en stemme fra himlen sige: “Forsegl det, som de syv tordener har talt, og skriv det ikke ned.”

⁵Så løftede englen, som jeg så stå på havet og på jorden, sin højre hånd mod himlen,

⁶og svor ved Ham, som lever i evighedernes evigheder, som skabte himlen og alt, hvad der er i den, jorden og alt, hvad der er på den, og havet og alt, hvad der er i det, at der ikke længere skulle være nogen forsinkelse,

⁷men i de dage, hvor den syvende engel er ved at blæse i sin basun, skal Guds hemmelighed fuldbyrdes, som Han har forkyndt for sine tjenere profeterne.

⁸Så talte stemmen, jeg havde hørt fra himlen, til mig igen og sagde: “Gå hen og tag bogrullen, som er åben i hånden på englen, der står på havet og på jorden.”

⁹Så jeg gik hen til englen og bad ham give mig den lille bogrulle. Han sagde til mig: “Tag den og spis den; den vil gøre din mave bitter, men i din mund vil den være sød som honning.”

¹⁰Jeg tog den lille bogrulle fra englens hånd og spiste den. Den var sød som honning i min mund, men da jeg havde spist den, blev min mave bitter.

¹¹Så blev jeg fortalt: “Du skal igen profetere om mange folk, nationer, tungemål og konger.”