Romerbrevet 4

¹Hvad skal vi da sige, at Abraham, vores forfader efter kødet, har opdaget i denne sag?

²Hvis Abraham virkelig blev retfærdiggjort ved gerninger, har han noget at rose sig af, men ikke over for Gud.

³Hvad siger Skriften? "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed."

⁴Nu til den, der arbejder, regnes lønnen ikke som en gave, men som noget, der skyldes.

⁵Men til den, der ikke arbejder, men tror på Ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes deres tro som retfærdighed.

⁶Ligesom David også taler om den velsignelse, som den person har, til hvem Gud tilregner retfærdighed uden gerninger:

⁷"Salige er de, hvis overtrædelser er tilgivet, hvis synder er dækket.

⁸Salig er den, hvis synd Herren ikke vil tilregne dem."

⁹Er denne velsignelse kun for de omskårne, eller også for de uomskårne? For vi siger, at troen blev regnet Abraham til retfærdighed.

¹⁰Under hvilke omstændigheder blev det tilregnet? Var det mens han var omskåret, eller uomskåret? Det var ikke mens han var omskåret, men mens han var uomskåret.

¹¹Og han modtog tegnet på omskærelsen, et segl på den retfærdighed, han havde ved tro, mens han stadig var uomskåret, for at han kunne være fader til alle, der tror uden at være omskåret, så retfærdigheden kunne tilregnes dem.

¹²Og han er også fader til de omskårne, som ikke kun er omskåret, men som også følger i troens fodspor, som vores fader Abraham havde, før han blev omskåret.

¹³Det var ikke gennem loven, at Abraham og hans efterkommere modtog løftet om, at han skulle være verdens arving, men gennem den retfærdighed, der kommer ved tro.

¹⁴For hvis de, der stoler på loven, er arvinger, så er troen gjort tom, og løftet er ophævet,

¹⁵fordi loven resulterer i vrede. Og hvor der ikke er nogen lov, er der ingen overtrædelse.

¹⁶Derfor er løftet baseret på tro, så det kan hvile på nåde og være sikkert for alle Abrahams efterkommere—ikke kun for dem, der er af loven, men også for dem, der deler Abrahams tro. Han er fader til os alle.

¹⁷Som det er skrevet: "Jeg har gjort dig til fader for mange nationer." Han er vores fader for Guds åsyn, i hvem han troede—Gud, som giver liv til de døde og kalder de ting, der ikke eksisterer, til at være.

¹⁸Mod al håb troede Abraham i håb og blev således fader til mange nationer, som det var blevet sagt til ham: "Sådan skal dine efterkommere være."

¹⁹Uden at svække i troen betragtede han sin egen krop, nu så godt som død, da han var omkring hundrede år gammel, og Saras døde skød.

²⁰Alligevel tøvede han ikke i vantro med hensyn til Guds løfte, men blev styrket i sin tro og gav Gud ære,

²¹fuldt overbevist om, at Gud havde magt til at gøre, hvad Han havde lovet.

²²Dette er grunden til, at "det blev regnet ham til retfærdighed."

²³Ordene "det blev regnet ham" blev skrevet ikke kun for hans skyld alene,

²⁴men også for os, til hvem det vil blive tilregnet—til os, som tror på Ham, der oprejste Jesus, vores Herre, fra de døde.

²⁵Han blev overgivet til døden for vores synder og blev oprejst til liv for vores retfærdiggørelse.